Menu

Fynboerne

Axel Müller

AM var sognefoged i Hareskov By, arbejdede desuden på Frihavnens Hovedkontor (1937-01-22 Astrid Warberg-Goldschmidt til Axel Müller, BB0923) og blev i efteråret 1928 gift med Astrid Goldschmidt (se denne). Parret fik ikke børn sammen, men Astrid havde tre fra sine første ægteskaber.
Ellen Sawyer deltog i AMs bryllup med Astrid, og Ellen var ikke begejstret for ham. Hun syntes, der var noget vagtsomt over ham, men hun glædede sig over, at Astrid var lykkelig (Ellen Sawyer til Louise B. 1928-10-18, BB3800). Parret blev gift i Brobyværk (muligvis Nørre Broby eller Sønder Broby Kirke). Efter vielsen fik man frokost, og derefter kørte man til Kerteminde til aftensmad hos Johanne og Adolph Larsen. Næste dag frokost hos Ellen Sawyer og igen aftensmad hos Johanne og Adolph Larsen. Ellen Sawyer var bekymret for, om IAG ville besøge Erikshaab, for hun kunne mærke på Otto Emil Paludan, at han ikke havde lyst til noget sådant (1928-09-27 Ellen Sawyer til Louise Brønsted, BB3812).
I februar 1947 var AM indlagt på hospitalet. Hvorfor vides ikke (1947-02-06, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0649).
AM stoppede med at arbejde ved Frihavnen (hvilket job vides ikke) i 1947, men han havde udsigt til noget "Bankvirksomhed" (1947-12-20, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0654).
I 1952 boede parret på Bakkevej 12, Hareskov Station.
På Arkiv.dk findes et foto af AM på hans 70-års fødselsdag 1951. Johanne C. Larsen omtalte denne fødselsdag i et brev 1951 (1951-01-08, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0569). Det er ikke lykkedes at finde AMs dødsdato.
I 1959 eller før da var AM død (1959-08-18, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0727).

Fakta

Axel Müller

F. 15. aug. 1881

Sognefoged

Da