Menu

Fynboerne

1912-10-11

Afsender

Aage Møller

Modtager

Jens Birkholm

Dokumentindhold

Kontorchef Aage Møller skriver på Mads Rasmussens vegne til Jens Birkholm og beder ham komme til et møde mandag eftermiddag i Mads Rasmussens københavnske bolig i Skjoldsgade. Det er på høje tid, at der bliver truffet bestemmelse om opførelsen af bygningen til Faaborg Museum, hvis byggeriet skal påbegyndes i efteråret.

Transskription

11'Oktober 1912.

Herr Kunstmaler Birkholm,
Faaborg.

Etatsraad Rasmussen har bedt mig meddele Dem følgende. Af Bladene fremgaar, at der kommer en Del fynske Malere til Byen paa Lørdag i Anledning af Festen for Etatsraaden,som dog ikke ved hvem,men Johs Larsen vides dog at være kommen. Da Tegningerne til Museet nu er komne og i disse Dage har cirkuleret om mellem Bestyrelsesmedlemmerne her i Byen, vil Etatsraaden meget gerne benytte Lejligheden til at faa et Møde af samtlige Bestyrelsesmedlemmer paa Mandag Eftermiddag Kl. 3 i Skjoldsgade Nr 10, da det jo er paa høje Tid at faa taget en Bestemmelse, naar Opførelsen af Bygningen skal paabegyndes i dette Efteraar. Etatsraaden beder Dem derfor komme til dette Møde.

Ærbødigst
Aage Møller

Fakta

PDF
Brev

Dateringen fremgår af brevet

Faaborg

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 29