Emil Brandstrup

EB var søn af degn og lærer Lauritz Brandstrup og dennes hustru nr. to, Johanne f. Fenger. I Lauritz Brandstrups første ægteskab med Maria Kristina Krümmelbein (1816-1853) blev Laura g. Warberg født som den ældste. Laura og EB var således halvsøskende. Laura blev mor til Alhed g. Larsen, Johannes Larsens hustru.
Lauritz Brandstrups anden kone, Johanne f. Fenger, arvede en del penge fra sine forældre, som havde ejet en større gård, og hun brugte ret store summer på at uddanne sine og mandens børn. Emil fik preliminæreksamen. Herefter var han infanterist, og han blev derefter assistent ved et postkontor i København.
EB var ugift.
1882-1883 boede EB sammen med sin bror, Christian, på Frk. Vadums Pensionat i Fiolstræde, København. EB var på dette tidspunkt assistent ved Christianshavns Postkontor i Brogade.
EBs far tog i 1886 sin afsked som degn og lærer efter 39 års ansættelse. Han og hustruen flyttede til Svanemosegårdsvej 7 i København og derefter til en anden lejlighed, så lå under sønnen Christian og dennes families bolig, Livjægergade 28 på Østerbro. Faderen var svagelig, og moderen havde svært ved at passe ham. Der var ikke råd til pige i huset. EB boede på forældrenes pigeværelse, og man spiste hos Christian og dennes familie. Ifølge EBs bror, Christian, var det en opofrelse fra EBs side at bo sammen med de gamle forældre.
EBs to år ældre bror var billedhuggeren Ludvig Brandstrup. EB, Ludvig Brandstrup og Alhed Larsen, f. Warberg var sammen på en længere rejse til Italien 1894-1895. Februar 1894 fandt Ludvig Brandstrup og Alhed Larsen et logi til EB i Nervi, hvor han skulle være en tid for at komme sig, mens de to andre rejste videre. I breve fra rejsen fortalte Alhed, at når hun og Ludvig gik ud om aftenen i Italien, måtte Emil som oftest lægge sig. I juli 1894 var EB i Firenze. 20. juli rejste han med konsul Rottbøll og dennes kone til Gardasøen. August 1894 var EB alene i Tyrol. I julen 1894 kom han til Firenze for at fejre højtiden der sammen med Alhed Larsen, Berta og Ludvig Brandstrup. Derfra rejste han videre til Sicilien (Alhed Larsen til moderen december 1894 på udateret postkort).

Ifølge en tredje bror, Christian Brandstrup, betalte Ludvig Brandstrup flere rejser til syden for Emil, som led af tuberkulose.
Et par år før sin død blev EB udnævnt til postmester ved Postkontoret for Strandvejens Kvarter. Hans sygdom havde de sidste år udover at medføre voldsom hoste angrebet nyrerne, og han døde på Kommunehospitalet 1906.

Referencer

Kurt Risskov Sørensen: En italiensrejse. Cartha, Årsskrift for Østfyns Museer 2012/2013 s. 35ff
Arkitekt Christian Brandstrups erindringer (nettet, lokaliseret april 2020)