Chresten Berg

Under en række store møder, som Berg i sommeren 1885 afholdt omkring i landet for at samle befolkningen til fortsat modstand mod det herskende regeringssystem, kom det i Holstebro til et optrin, der fik ikke ubetydelige følger. Politimesteren havde mod komiteens ønske besteget talertribunen, hvorefter Berg erklærede ikke at ville tale, så længe han befandt sig der. Dette førte til, at to af komiteens medlemmer med magt førte politimesteren ned, da han nægtede at gå godvilligt. Som den formentlige ophavsmand til denne handling blev Berg tiltalt og januar 1886 af Højesteret dømt til seks måneders fængsel på sædvanlig fangekost. I stid med Grundlovens § 57 om parlamentarisk immunitet blev Berg dømt, uden at hans immunitet var blevet ophævet.

Under afsoningen af straffen fejrede Berg sit sølvbryllup, hvilket gav anledning til store demonstrationer fra hans partifællers side; navnlig indsamledes der en pengegave på ca. 50.000 kr. til ham. Da han kom ud af fængslet, begyndte atter en række af store folkelige demonstrationer. Snart begyndte imidlertid Bergs indflydelse at synke. Ved udgangen af 1886 nedlagde han sin stilling som formand for Venstres bestyrelse. Fulgt af en halv snes af Folketingets medlemmer, havde han en stærkt kritisk holdning over for den forhandlingspolitik, flertallet af partiet fulgte. Ved valgene 1890 fik den Bergske gruppe en ikke ringe fremgang, og det varede ikke længe, før der, i anledning af de af Bojsen og Rasmus Claussen i efteråret 1890 fremsatte lovforslag, opstod en tilnærmelse mellem en del af den Hørupske gruppe og Berg, til hvem også andre af Folketingets oppositionelle medlemmer nu til en vis grad sluttede sig. Berg kunne under denne ny konstellation betragtes som fører for omtrent halvdelen af oppositionen i Folketinget og valgtes i efteråret 1891 til formand for finansudvalget. Ikke længe efter bortreves han imidlertid pludselig af en sygdom.

Referencer

Wikipedia