Personer
Christen Hauge
CNH blev udlært som snedker og efter nogle år på valsen og på Askov Højskole tilknyttet den socialdemokratiske presse. Han var 1902-20 redaktør af Bornholms Social-Demokrat og var MF 1909-10 og igen 1913-40; medlem af Den Overordentlige Kommission 1914-21, indenrigsminister 1924-26 i Staunings første ministerium og 1929-35 minister for handel og industri, 1933-35 tillige for søfart og fiskeri.
CNH og Frk. Hauge, som formodentlig var hans datter, var med på den sejltur fra Nuuk til Danmark i september 1925, som Johannes Larsen og de øvrige deltagere i Eiler Lehn Schiølers fugleekspedition også deltog i.
6. september 1925 blev Henning Scheel og Finn Salomonsen, som deltog i fugleekspeditionen, ifølge Johannes Larsens dagbog "husvilde paa Gr. af Ministerfest", og de spiste derefter hos magister Porsild sammen med Larsen.
Henning Scheel skrev i sin bog om turen: "Saa snart Indenrigsministeren og Direktøren, som er med Skibet paa Inspektion, har afsluttet deres Forretninger i Land og er kommen om Bord igen, lyder de tre traditionelle Dampskibshyl, og Hjemrejsen har taget sin Begyndelse."
Referencer
Den Store Danske: Hauge, CN
Henning Scheel: Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland. Fugleekspeditionen 1925. Hage & Clausens Forlag 1927 s. 113
Johannes Larsens dagbog, 6. og14. september 1925
Fakta
Christen Nielsen Hauge
Ministeren
1870-1940
Indenrigsminister, Snedker
Da
- Dagbøger 13 dagbogsnotater