Fynboerne
1915-11-10
Afsender
Dorthea Birkholm
Modtager
Mads Rasmussen
Dokumentindhold
Thea Birkholm anmoder om udbetaling af pengene for de billeder af hendes bror, Jens Birkholm, der er købt efter hans død.
Transskription
Dr. Olgasvej 5 III [påskrevet med blyant:) 1915?
Hr. Etatsraad Rasmussen
Da Auktionen nu er overstaaet vil jeg gerne have mine Pengesager i Orden og jeg har i sinde at købe Obligationer for at faa saa godt Udbytte af Summen som muligt. Jeg tillader mig derfor at anmode om Udbetaling af Pengene for de Billeder der er købt efter min Broders Død. Dersom det passer Etatsraaden. Kan en Check sendes til Dam-Nielsen, som har lovet at ordne det for mig. Jeg haaber at kunne aflægge en Visit i Skjoldsgade før jeg forlader København og sender herved en venlig Hilsen til Etatsraaden og Familien
Deres forb.
Thea Birkholm.
Fakta
PDFDatoen er anslået. Brevet er ikke dateret, men må efter indholdet at dømme være skrevet inden brev af 15.11.1915 fra Mads Rasmussen til Thea Birkholm
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 32
Omtalte genstande
Jens Birkholm, "Fra Faaborg Havn", 1910, 57 x 93 cm, Faaborg Museums inv.nr. 10
Jens Birkholm, "Interiør fra Faaborg Museums første lokaler", 1910, 62 x 74 cm, Faaborg Museums inv.nr. 11