Personer
Emilie Demant Hatt
EDH var veninde med Christine Swane og de gik sammen på Akademiet. Christine boede i en kort periode hjemme hos EDH i Haregade 6, 1. sal i Nyboder. Hun var en god veninde for Christine efter hendes skilsmisse. En svoger til EDH, Th. Hatt, var tømrer og opførte i 1926 et sommerhus til Christine af nogle gamle kasser.
Som purung, ca. 17årig, havde EDH et forhold til den 25årige komponist Carl Nielsen. Det endte med, at Carl Nielsen sårede og mistede hende.
EDH kom fra Sundsøre-egnen ved Limfjorden. Fik bl.a. tegneundervisning på Fur. Blev optaget på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1898.
Alhed Larsens søster, Louise Brønsted, f. Warberg, boede, mens hun gik på Polyteknisk Læreanstalt på sin mosters pensionat i Gothersgade, København. Muligvis boede EDH samme sted, og i hvert fald ser det ud til, at de kendte hinanden. Louise skrev i et udateret brev til sin mor: "i Aftes lagde vi sidste Haand paa Værket ved at slaa en hel Del Billeder, som Frk. Demant dels har foræret, dels laant os, op paa Skraavæggen; det har pyntet vældigt".
En rejse til Lapland i 1904 vakte EDH interesse for samernes levevis. Hun lærte samisk, boede senere et år i Lapland og skrev både alene og sammen med en same bøger om dette folk.
Blev i 1911 gift med geograf Aage Gudmund Hatt. De foretog sammen en del rejser.
Om sine oplevelser i Lapland skrev EDH bogen Med Lapperne i Højfjeldet i 1913, ligesom hun redigerede Johan og Per Turis Lappish Texts fra 1918-19, der blev udgivet af Videnskabernes Selskab. I 1918 udkom hendes Die lappländischen Nomaden in Skandinavien på tysk og i 1922 Ved Ilden, en samling eventyr og sagn fortalt bl.a. af Karesuandolapperne og illustreret med hendes ekspressionistiske linoleumssnit. I 1940 modtog hun i Stockholm Artur Hazelius-medaljen for sin banebrydende indsats for samerne.
Referencer
Weilbach Dansk Kunstnerleksikon
Birgit Bjerre: Christine Swane. Kvindelig maler i mændenes verden. Johannes Larsen Museet 2003
Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Wikipedia
Carl Nielsen. Selected Letters and Diaries. David Flanning og Michelle Assay (red.) Danish Humanist Texts and Studies vol. 57. Museum Tusculanum Press. 2018
Fakta
Frk Demant
24.1 1873-4.12 1958
Kunstner
dansk
- Fra Emilie Demant Hatt 1 brev
- Øvrige 8 dokumenter