Fynboerne
omkring 1916
Afsender
Elisa Hansen
Modtager
Peter Hansen
Dokumentindhold
Elise efterspørger et snebillede med postvogn, som Peter Hansen maler på, da Frk Segelcke har efterspurgt snebilleder. Hun beretter i øvrigt om familiens aktiviteter.
Transskription
Mandag
Kære Per!
Kan du ikke male det Snebillede med Postvognen færdigt, da Frk. Segelcke atter har forespurgt, om du ikke havde nogle Snebilleder, hun rejser herfra om 8 Dage, saa du skulde jo sende det herover snarest muligt, da hun er saa ihærdig, maa hun vel have reelle Hensigter. Gitten og jeg bilede ud til Gros. Just med de 3 Billeder, siden har jeg ikke hørt fra ham. Vi stod ved Posthuset og og tog en Bil, og Sis og Goldschmidt sad i Osborne og drak Kaffe, G raabte til Sis "kom bare og se, der staar Frk Bizzi Høyer med nogle Billeder og vil have Chaufføren til at ekspedere dem, men Sis svarede, "men Gud, det er jo Mor"
Lisbeths Cykle er atter vendt tilbage. Der var paahæftet et Brev fra Hr Thomsen, Charlottenlund-Fortet. Han havde været saa "bruset," og taget fejl, og blev straffet fordi han kom for sent og var beruset, "nu giver jeg Dem en Undskyldning, om jeg kan slippe med det, og beder Dem sætte min Cykle hvor De finder Deres Lørdag Aften; Han kom imidlertid ikke og hentede den, saa den staar der stadig væk.
I Gaar Aftes, Harald, Niels E. og Ida var her, ringede Ellen til mig, og spurgte om hun maatte præsentere sin Forlovede; jeg troede, hun gjorde Løjer med os, men saa kom han ogsaa til, og det viste sig at de telefonerede fra Aalborg. Vi blev alle lammede; men nu forstaar man jo nok, at Ellen har været saa forstyret i den sidste Tid. Han er Bankdirektør i Aalborg, meget solid og dygtig self-made. Jeg tænker Louise og navnlig Carl er glade for Partiet. Bams var til Bal hos Ebba Kelner i Lørdags og morede sig godt. Ellers lever vi stille og roligt i Tusmørket. Jeg var til Palækoncert i Gaar.
Mange Hilsner fra os alle
Din hengivne
Elisa
Fakta
PDFDateringen er anslået ud fra andre daterede breve, der tydeligvis er fra samme periode.
Faaborg Museum, Peter Hansens arkiv