Personer
Alfred Eckardt
AJE var søn af marinemaleren Christian Eckardt og dennes kone Sophie f. Bless (Johannes Larsens moster). Han var dermed fætter til Johannes Larsen, Christine Swane og deres søskende.
AJE var født i København og elev på Melchiors Skole i Nørregade.
En del af barndommen boede AJE med sin familie på Store Höljeryd i Småland. Ejendommen var ejet af I.A. Larsen, Johannes Larsens far.
Aftjente sin værnepligt og blev løjtnant. Flere breve fra Vilhelmine Larsen er adresseret til Løjtnant Alfred Eckardt.
I 1890erne var AJE forretningsmand i København, og i 1906 handelsbogholder i ØK.
12.1 1895 blev AJE gift med Elisabeth Amalie f. Allerup (f. 31. nov. 1872 i Odense). Parret boede i Øster Farimagsgade, København, og de fik sammen datteren Anna Eckardt d. 8. august 1896. Det er muligvis dette barn, som tidligt havde nogle helbredsmæssige problemer. Johannes Larsen skriver i et brev fra 23.1 1898 at hun ser helt menneskelig ud og ligner et almindeligt barn.
I 1898/99 boede Christine Larsen hos Eckardt-familien på Øster Farimagsgade 12, København, mens hun fulgte undervisningen på Kunstskole for Kvinder under professor Viggo Johansen.
Referencer
Jes Gynther Sørensens slægtsforskning vedrørende I.A. Larsen. Upubliceret materiale, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Erland Porsmose og Jens Syrak Hansen: Fynbomalerne i Småland. Johannes Larsen Museet og Ljungbergmuseet 2006
Fakta
Alfred Joachim Eckardt
Fætter Alfred
19.3 1866-
Forretningsmand, Bogholder, Løjtnant
Da
- Øvrige 34 dokumenter