Menu

Fynboerne

Elisabeth Mackie

EAMM var datter af Christine Marie f. Warberg (Alhed Larsens søster) og dennes mand William Charles Mackie. Familien boede i Boston, USA, men efter forældrenes skilsmisse flyttede moder og datter hjem til Danmark.
Alhed og Johannes Larsen med børn besøgte på deres USA-rejse i 1907 Mackie-familien.
Lige efter tilbagekomsten til Danmark, boede EM og hendes mor hos Alhed og Johannes Larsen på Møllebakken i Kerteminde. EM gik i Frk. Hagens Privatskole, som lå bagved Valgmenighedskirken. Hun gik i klasse med Ernst/Rille Syberg.
Efter en tid fik EAMM og moderen deres eget hus i Kerteminde. Christine Mackie forsørgede dem som blandt andet klaverlærer.
Da EM var ca. 11 år, flyttede hun med sin mor til Birkerød. Alhed Larsen boede ofte hos dem, når hun var i Københavnsområdet.
1922-1923 var EAMM ung pige i huset hos Alhed og Johannes Larsen i Kerteminde.
EM stod model til Johannes Larsens billede "Morgensol".
1926 var EAMM ansat eller elev på et børnehospital i Københavns-området. Ifølge mosteren, Ingeborg, var hun meget glad for sin stilling.
I 1929 var EAMM sygeplejeelev på Hornsyld Sygehus, NØ for Vejle.
Julen 1930 lå EAMM syg i New York. Hun var blevet gift med en mand, der muligvis hed Svend. Han viste sig ikke at være "normal" (muligvis psykisk syg), og han havde undladt at fortælle EM dette, inden de blev gift. (1930-12 Louise Brønsted til Johanne C. Larsen, BB0960).
I 1938 var EAMM på et to måneder langt ophold i Åre, hvor hun gennemgik et sangkursus. Inden da havde hun modtaget sangundervisning i København i 1,5 år. I april 1938 tog hun til Stockholm for at fortsætte med sanguddannelsen (1938-02-11, Elena Larsen til Johan Larsen; brev i privateje, i KTDK).

EAMM var gift fire gange, men fik ingen børn. EAMMs sidste mand hed Paul Meyer.
De sidste mange år boede hun i North Carolina, USA. Hun er begravet i Boston, Massachusetts.

Johannes Larsen har malet et portræt af EAMM som barn. Det ejes af Johannes Larsen Museet.

Referencer

Brothers Keeper - til internt brug på Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.
Referat af interview med Elisabeth Paul Meyer optaget af Birgit Bjerre d. 11.8 1994 - Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Ingeborg Astrid Warberg-Goldschmidt til Johanne Larsen 27. maj 1926

Fakta

Elisabeth Alhed Marie Mackie

Putte, Elisabeth Paul Meyer

11.9 1905 - 6.1 2008

Operasangerinde, Indretningsarkitekt, Maler

Da