Menu

Fynboerne

1916-17

Afsender

Elisa Hansen

Modtager

Peter Hansen

Dokumentindhold

Elise glæder sig over, at Peter Hansens "forsøg" lykkes for ham. Fortæller i øvrigt om familiens hverdag og nævner en telefonsamtale med skuespiller August Liebman, der gerne vil købe et af PHs malerier.

Transskription

Fredag

Kære Per! Du har maaske i i din Opfinderrus slet ikke lagt Mærke til og bemærket, at jeg ikke har skrevet til dig; selv har jeg dog en ond Samvittighed. Jeg blev glad for det Par Ord, du sendte mig igaar jeg glæder mig over, at dine Forsøg lykkes for dig, og at du har saa megen Fornøjelse deraf. Jeg har jo ogsaa engang været genial, og det kom jeg ganske nemt til, og en gammel dreven Mathematiker som Kaptajnen kunde dog ikke selv regne den ud. Nu har jeg glemt det hele, det havde jo ingen Betydning for mig. Tak for sidst; jeg mindes Morgenkaffen med store Fornøjelse. Jeg har lavet Appelsinmarmelade og Ungerne siger, den smager akkurat, som den vi lavede i Pompej; her staar et Glas til dig, det tager jeg med naar jeg igen kommer over til dig.

Olsen vilde gærne blive her i denne Maaned, saa nu maa jeg benytte Tiden og faa noget bestilt; jeg syr en Bluse til Boms, som jager sine spidse Albuer gennem alle sine Liv. Efter d 15de (Gittes Fødselsdag) ser jeg over til dig igen. Bare vi dog snart kunde faa ordentligt Vejr, dette her hower A et, min Gigt ej heller. Jeg har en Lidelsesfælde i Stevns. Han og Povl Simon er nogle sølle invalider med Hjertebanken. Først troede Lægen, at Christiansen havde Aareforkalkning, men nu mener han dog, at det er Nikotinforgiftning saa det maa han dog kunde helbredes for. Stevns bliver pakket ind i de mærkeligste Apparater og faar Massage, den kender jeg. Vi har spillet Bridge hos Skadhauges. Han fik 5 Stik i sin Solonolo det var godt, vi fik ham bremset i sine Noloer, han blev fuldstændig lammet. Der var ualmindelig hyggeligt derude; han var ikke saa nervøs som ellers, og han saa mærkværdig godt ud, der var mere Ro over ham; hun saa virkelig saa godt ud og var gladere end hun plejer.

Emil Sachs havde været saa elskværdig at sende os Billeder til Koncerten i Forsamlingshuset sidste Søndag. Tenna Frederiksen sang Onegin. Viggo Johansens var der, de var kede af at jeg ikke var hjemme, de vilde vist have haft en Kop The heroppe efter Koncerten. Kylle og Sis var til Palækoncert, der gir en Pastoralsymfoni af Beethoven, og saa sendte de Olsen og hendes Søster paa vore Billetter. Men da de havde siddet der lidt gik de fornærmede bort, fordi Folk havde tysset paa dem, fordi de snakkede, mens der blev spillet. Det var nogle nette Høns at sende til Koncert. Hvor dog den Telefon er en mærkværdig indretning. Her sidder jeg i Aftes i min Stue og faar mig en hyggelige Passiar med ----Skuespiller Libmann. Anledningen var, at han vilde gærne have det lille Foraarsbillede fra Brobyværk, men han havde daarlig Raad til at give 300 Kr for det; jeg lod ham faa det for 250, da han er saadan en pæn Mand, ellers er jeg jo ubønhørlig.

Ungerne har det godt; de passer deres Sager til ug. Grete var hos Else Mowinkel i Gaar. Bams i Videnskaberne. Nu har du os vel i vor Færden. Sis har travlt til Udstilling. Frk Hansen har spillet hele Onegin igennem for mig, den er nu udmærket, jeg glæder mig til at høre den.

Tanti Saluti, Caci, stretti da mons Elis

Omtalte genstande

Peter Hansen, "Forårsbillede fra Brobyværk", ukendt

Fakta

PDF
Brev

Dateringen er anslået.

Faaborg Museum, Peter Hansens akiv