Menu

Personer

Achton Friis

Gift 1909 med violinist Martha Friis f. Elster. Familien boede en del år i Malmøgade i København.
AJF var en dansk tegner, maler og forfatter.
Efter sin uddannelse som håndværksmaler blev han uddannet på Kunstakademiet i København fra 1895-99. Han har blandt andet lavet keramik, porcelæn og portrættegninger af danske folketyper.
AF deltog 1906-1908 som maler og tegner i Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland. Danmark-ekspeditionen var en dansk ledet ekspedition til Nordøstgrønland og var udtænkt af ekspeditionslederen Ludvig Mylius-Erichsen. Formålet med ekspeditionen var at udforske og kortlægge det allernordligste Østgrønland. Nioghalvfjerdsfjorden blev navngivet i april 1907 af ekspeditionen. Planen for ekspeditionen var at sejle med skib så langt mod nord som muligt for derefter at køre med hundeslæde mod nord langs med kysten. Desuden skulle amerikaneren Robert Pearys påstand om, at en øst-vest kanal adskilte det nordligste Grønland fra den sydlige del undersøges. Under ekspeditionen producerede Friis et stort antal portrættegninger og landskabsbilleder, samt bogen Danmark-ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906-1908 udgivet i 1909.
Hjemme igen talte han med Jeppe Aakjær om igen at tage til Grønland, men Aakjær svarede, at han da hellere skulle blive hjemme og udforske Danmarks 527 øer.
Fra 1926 til 1928 udgav AF "De Danskes Øer". Ekspeditionerne med Johannes Larsen og skiftende skippere med skibet Rylen førte selskabet til 132 øer resulterede i et trebinds bogværk på i alt ca. 1.200 sider. 1932-1933 udgav han "De Jyders Land", 1-2, og 1936-1937 "Danmarks Store Øer", 1-2. Tilsammen udgør værkerne, der under ét går under betegnelsen De Danskes Land, en natur- og kulturhistorisk beskrivelse af Danmark, med tegninger af Johannes Larsen (1867-1961) og ham selv. "Danmarks Store Øer" har også tegninger af Andreas Friis og Knud Kyhn.
Friis modtog Fortjenstmedaljen i sølv. Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Referencer

Wikipedia: Friis, Achton (lokaliseret maj 2018)
Wikipedia: Danmarksekspeditionen (maj 2018)
Erland Porsmose: Johannes Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever. Gyldendal 1999

Fakta

Achton Johannes Friis

5.9 1871 - 17.12 1939

Forfatter, Maler, tegner

Da