Menu

Fynboerne

Fritz Warberg

Søn af Minna og Andreas Frederik Warberg, Alhed Larsens lillebror (se denne). Var født med kun én hånd.
FW kom i 1938 på uventet besøg hos Astrid Warberg-Goldschmidt. FW fortalte, at hans far ikke regnede ham for noget, fordi han ikke ville studere. Faderen havde bedt en bankdirekør ansætte ham uden løn. Han fik dog 10 kr. om måneden, men lærte ikke noget, og han sagde op for i stedet at blive ansat hos en bilforhandler i Bredgade, København. Her tjente han 100 kr. månedligt, og da chefen syntes, at han var dygtig, fik han 25 kr i lønforhøjele. Da Andreas, faderen, hørte dette, trak han 15 kr fra det månedlige bidrag, som han tidligere havde givet sønnen. FW sagde i øvrigt, at han ikke havde problemer med at mangle en hånd, da han aldrig havde prøvet andet (1938-08-31 Astrid Warberg-Goldschmidt til Johanne C. Larsen, BB1008).
I 1949 kom FW på besøg hos sin faster, Ellen Sawyer i Kerteminde, og han blev der i 2 1/4 måned, hvilket hun var meget træt af. Da han kom igen i 1950, gjorde hans anden faster, Johanne C. Larsen, ham klart, at opholdet skulle være kortvarigt (1950- 09-12, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg Petersen, BB0581).

Fakta

Frits

1919 - ?

Bilforhandler

Da