Menu

Personer

Holger Grønvold

Gift 1884 med Signe f. Løjt Kjær.
HCG var uddannet fra Vilhelm Kyhns malerskole 1870-1877 og fra Henri Lehmanns skole i Paris 1875-1876. Han udstillede nogle gange i Danmark, men økonomien gjorde, at han primært kom til at undervise. HCG underviste således i tegning efter gipsmodel ved Det tekniske Selskabs Skole i København 1877-1919 og fungerede som assistent for Fr. Vermehren ved Kunstakademiet 1893-1902. Alt i alt underviste han i 42 år.
Flere af Fynbomalerne fulgte HCGs undervisning ved Teknisk Skole. Johannes Larsen huskede ham som "en storartet Lærer og Opdrager i Kunsten" (Kunstnerens Erindringer 1955, s. 50). Da Fritz Syberg i 1882 rejste fra Faaborg for at gå på Teknisk Skole i København, fik han HCG som lærer, og Syberg udtalte sig livet igennem positivt om HG.

Referencer

Nationalencyklopædien.
Erland Porsmose: Johannes Larsen. Menneske, kunstner og naturopdrager. Gyldendal 1999
Erland Porsmose: Fritz Syberg. Kunsten, naturen, kærligheden. Gyldendal 2012

Fakta

Holger Carl Grønvold

1850-1923

Maler, Tegnelærer

Da