Personer
Niels Hansen
NH blev født på Tåsinge. Han kom i malerlære i Svendborg og blev svend i 1898. Med hjælp og anbefaling fra Fritz Syberg kom NH som 19årig ind på Zahrtmanns Skole, hvor han gik 1899-1900. Herefter var han på rejser til Paris og Holland.
NH blev i 1908 gift med Anna f. Kiær.
Da Faaborg Museum blev først oprettet i 1910 og derefter udvidet i 1915, var NH en af de kunstnere, der var bedst repræsenteret. Han havde da også i tiden efter Zahrtmanns Skole vakt opmærksomhed på diverse udstillinger.
NH indrettede et gammelt skipperhus på Thurø til kunstnerhjem. I 1920erne tog NH sammen med Sophus Paulsen, Saurus Nielsen og Aage T. Blumensaadt til Fyns Hoved, hvor de dannede en midlertidig kunstnerkoloni og arrangerede kunstudstilling på det nyopførte Jægerhotellet på stedet. NH boede under Fyns Hoved-opholdet med sin familie på en tomastet jagt, "Katja", som lå for anker ved Korshavn.
Det er muligvis denne NH, som Johannes Larsen spiste sammen med på Samsø i august 1937.
NH fik tidligt tilknytning til fransk kunst, specielt impressionismen. Han døde på Thurø og blev begravet på øen.
Referencer
Kurt Risskov Sørensen: Fyns Hoved - det fynske Skagen. Cartha, årsskrift for Østfyns Museer 2005/2006 s. 15ff
Fakta
22.6 1880-17.2 1946
Maler
Da
- Til Niels Hansen 1 brev
- Fra Niels Hansen 1 brev
- Øvrige 24 dokumenter