Fynboerne
1910-09-06
Afsender
Mads Rasmussen
Modtager
Peter Hansen
Dokumentindhold
Mads Rasmussen spørger Peter Hansen, om han synes, de skal erhverve maleriet "Studenter drage ud til Københavns Forsvar" af Kristian Zahrtmann. Nævner at Poul Christiansen var glad ved at kunne få maleriet "Dante og Virgil ved Helvedes Port" byttet med "Vikingernes Hjemkomst".
Transskription
6 Septbr.10.
Herr
Kunstmaler Peter Hansen
Dyreborg pr Faaborg
I Grosserer Fr. Ad. Trier og Hustrues Dødsbo findes et Maleri af K. Zahrtmann: Studenter drage ud til Københavns Forsvar under [Fra] den 3 ' , 1888, 42' - 39' - De bedes meddele mig , om De mener , at vi skal forsøge at erhverve dette til Musæet , hvis der kan faaes til en rimelig Pris. Det har i sin Tid været malet som Konkurrencebillede til Udsmykning af Universitetets Festhal , og Tom Petersen har meddelt mig, at det har kostet 1000 Kr. Jeg har ved en anden forespurgt Auktionarius , om Billedet eventuelt kan købe under Haanden, hvilket det ikke kan , lige som jeg forgæves søgte at faa Vurderingsprisen at vide. Auktionen afholdes den 14'ds. Kl. 11 ½ i Bredgade 34.
Poul Christiansen var glad ved at kunne faa "Dante og Virgil ved Helvedes Port" byttet med Vikingernes Hjemkomst , saa at han kan faa dette hjem at male paa. Det førstnævnte blev sendt over igaar.
Med venlig Hilsen
Fakta
PDFDateringen fremgår af brevet.
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens Familiearkiv, Mappe 27
Omtalte genstande
"Dante og Virgil ved Helvedes Port" af Poul S. Christiansen, 1893-94 (FM kat.nr. 17)
"Danske Vikingers Hjemkomst" af Poul S. Christiansen