Fynboerne
1925-09-28
Afsender
Peter Hansen
Modtager
Poul S. Christiansen
Dokumentindhold
Peter Hansen skriver igen om udlån af nogle af Poul S. Christiansens billeder, som han mener, man ikke kan nægte, da museet jo ejer nogle af hans hovedværker.
Transskription
Faaborg d 28de Sept. 1925
Kære Etatsraadinde
Fra Direktøren for Hirschsprungs Saml, Carl V. Petersen har jeg i Dag haft Brev, hvori han beklager at Poul Christiansens Billeder paa Faaborg Museum ikke maa laanes ud til dennes Jubilæumsudstilling i København i Oktober Maaned. Jeg synes ikke godt, vi kan nægte Poul Christiansen Billederne ved denne Lejlighed. Museet ejer jo 4-5 af hans Hovedværker, og det vil forringe hans Udstilling meget, om de ikke er med. Desuden vil det være en Reklame for Faaborg Musæet at være med ved en saadan Lejlighd med nogle af de bedste Billeder.
Hvorledes de øvrige Bestyrelsesmedlemmer stiller sig ved jeg ikke, men jeg kan ikke tænke mig at de har noget derimod, og Museet er vel i Oktober Maaned ikke saa stærkt besøgt, at Udlaanet kan gøre saa meget. "Den Frie Udstilling" som staar for Udstillingen maatte da muligvis gennem Hemstra besørge Indpakningen.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Peter Hansen