1917-02-27

Kjære Peter

Hvor jeg har tænkt meget paa Dig siden Du rejste jeg græd over Dig da Du var gaaet for Du saa saa Daarlig og mager ud Du gaar velsagtens der og fryser og har ingen Pleje og ingen til at sørge for Dig. Du gaar da ikke ud paa Isen og Tejner mer du gaaer jo og faaer Frost i Næsen og bliver helt ødelagt Du rejste da paa 2 Kl da Du rejste her over og tilbage igjen Du behøver da ikke at spare paa Dig selv og Din Ære og Værdighed kræver det ogsaa at Du er noget og vise Dig

Jeg tenker stadig paa Dig hvorr Du har det trist og gaar der alene spar ikke paa Dig selv men gjør Dig Livet lit behagelig hvis Du kommer herover til min Fødseldag maa Du love mig at reise paa 2 Klasse paa Jernbanen for ellers maa du heller blive hjemme en udsætte Dig for al den Kulde og træk i Aftes var vi ude paa Strandvejen hvor det er udhyggelig i al det Mørke paa Hovegaderne er der lit Lys men Sidegaderne er fuldstændig Mørke, jeg vil haabe at Du er rask og har noget at lægge i Kakkelovnen Elisa og Tullersen har jeg ikke set siden den 27 Januar

Nu vil jeg haabe at Du er rask og god ved Dig selv, er der nogen der er slemme ved Dig kan Du sige mig det, saa skal jeg Lære Dem kan Du huske jeg sagde det da Du var lille (men nu nu troer jeg det er vanskeligere at lære Dem.
Mine er ved at skrive til Frits Petersen han blev jo forflyttet til Herning ved Nytaar, han har nok ogsaa frossen der oppe der var 10 graders Frost det er det koldeste Sted i Danmark hører man, men han har en god og Elskelig Hustru som gjør alt for ham for at lette ham Livets Besværligheder

Dersom jeg viste at Du kom herover til min Fødselsdag kjøbte jeg en Kalvesteg til Dig med brunede Kartofler og alt andet godt der tilhørende og saa blev Du hos os om Aftenen tillige med Tullerne og Elise og Fætter Niels Hustru og Søn [???] det er Selskab for Grethe og dig mange kærlige Hilsener fra Din hengivne Tante Sine

Hilsen fra Tante Mine

Kjøbenhavn den 27 Februar 1917