Fynboerne
1911-06-27
Afsender
Mads Rasmussen
Modtager
Peter Hansen
Dokumentindhold
Mads Rasmussen skriver om et maleri af Eckersberg, han har fået tilbudt. Han vil gerne have Peter Hansens mening derom inden han beslutter noget. MR orienterer også om, at købet af Kristian Zahrtmanns maleri "Adam og Eva" nu er på plads, og at det ankommer til Faaborg inden længe.
Transskription
27' Juni 1911.
Herr
Kunstmaler Peter Hansen,
Her.
Da jeg kom hjem , var der bragt mig et Billede af [Eck]ersberg,malet i 1852 ,som skal være ganske fortræffeligt. Det er min Barber, som ogsaa giver sig af med at handle med Malerier , der har fundet det , og det er mig meddelt, at jeg maa beholde det til i Morgen Kl 11, da det saa skal hen til en anden .Efter Meddelelsen tilhører det en gammel Apotheker, som skal sælge det af Hensyn til Pengene,men det behøver jo ikke at være sandt. Der forlangtes 1600 Kroner for det,og det skal være meget billigt,men hvad det er værdt tør jeg ikke afgøre. Under alle Forhold køber jeg det ikke undtagen De i hvert Fald har set det, og jeg har hørt Deres Mening.Jeg ved, at De skal rejse i Morgen Middag,men kunde det ikke lade sig gøre, at De Kunde faa en Timestid tilovers i Aften eller i Morgen tidligtil at se paa det?
De vil maaske være saa venlig at give Budet Besked herom, og han vil saa telefonere det hjem til mig .
Venlig Hilsen
Deres hengivne
M Rasmussen
Zahrtmanns Billede sendes med Damper Mandag,saa at det kommer til Faaborg samtidig som Dem .Det er for stort til at gaa i en Jærnbanevogn.
Efter at have tilskrevet Zahrtmann om hans Adam og Eva har vi faaet Brev fra ham, at Museet maa faa det til 3500 Kr, og at vi maa hente det med det samme.Dette har vi nu gjort,og det er henrivende dejligt nu det er kommen frem i Lyset.Paa Tirsdag vil det være i Faaborg,og jeg kommer derover næste Uge over,og saa kan vi maaske faa en Samtale.
DS.
Fakta
PDFDateringen fremgår af brevet
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 28
Omtalte genstande
Kristian Zahrtmann, "Adam og Eva i Paradis". 1892, 208x170 cm, Faaborg Museum, kat.nr. 345