Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev romaner. Hans tre hovedværker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige.

Pontoppidan kom af en gammel præsteslægt, og var selv præstesøn. Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør og siden højskolelærer og forfatter. De bøger Pontoppidan skrev i sin ungdom var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for længst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: hvem er du selv?

Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen, som han delte med den i dag glemte Karl Gjellerup, for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark."

Pontoppidans romaner og noveller giver et usædvanlig omfattende billede af hans land og tidsalder.