Menu

Personer

Poul Holbeck

PH var distrikstlæge i Maniitsoq/Sukkertoppen i Grønland og mødte Johannes Larsen og de andre medlemmer af Eiler Lehn Schiølers fugleekspedition - er omtalt i brev fra JL til Alhed Larsen 6-8-1925. PHs kone, Estrid Holbeck, var også læge. og parret havde en søn, Kristian, som en tid fungerede som fører/kendtmand for ekspeditionen.
Af Henning Scheels bog om ekspeditionen (s. 45f) fremgår det, at PH 22. juli 1925 i sin egen båd fulgtes med ekspeditionen fra Maniitsoq/Sukkertoppen til Sisimiut/Holsteinsborg, hvor han skulle tilse nogle patienter. H var desuden interesseret i rensdyr, og ville se efter sådanne på turen, mens magister Hagerup, som en tid boede hos PH, deltog i turen for at studere igler i Sønder Strømfjord.

4. august 1925 sagde både PH og magister Hagerup farvel til ekspeditionsdeltagerne i Sisimiut.

Referencer

Henning Scheel: Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland. Fugleekspeditionen 1925. Hage & Clausens Forlag 1927
Udklip (uden datering mv.) fra Grønlandsposten sendt af Grønlands Landsarkiv jan. 2019
Johannes Larsens dagbog 1925, 3, 4 og 5

Fakta

Holbeck

Holbæk

F. 1895

Læge

dansk