Personer
Leonard Holmstrøm
LH var forstander på højskolen Hvilan nær Malmø. Flere af Warberg-søstrene havde højskoleophold på stedet og deltog siden i baller og arrangementer der. LH var morbror til Leonard Holst, som Alhed Larsens storesøster, Christine, i sin ungdom var forlovet med og fik en datter med. Han var far til Malin/Molle, Signe og Ingeborg. De tre kvinder var nære venner med Warberg-familien.
Christine Mackie, f. Warberg (Alhed Larsens søster) skrev i februar 1894 til sin mor, at Lille Pers (Johannes Pehrsson) havde fortalt, at Leonard Holst i julen var glad og tilfreds som før. Leonard fik udenfor ægteskabet et barn med Alheds søster, Christine, og de tos forlovelse blev i denne sammenhæng brudt. Alhed tilføjede i brevet, at hun aldrig ville få en sådan besked af Holmström, "de sværmer for at gøre al Ting så tragisk og storstilet som muligt".
Ellen Warberg opholdt sig i ungdommen ca. et år på Hvilan, hvor hun illustrerede en bog, som LH havde skrevet og dekorerede "Matsalen" med kalkmalerier. For dette arbejde fik hun nogle bondesølvsmykker i en æske med hendes navnetræk og indskriften "Pro literis et artibus!" (Astrid Warbergs erindringer).
Referencer
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Fakta
Leonard Holmström
Holmstrøm, Dr. Holmström
O. 1894
Højskoleforstander, Doktor
Sv
- Øvrige 3 dokumenter