Menu

Personer

Herman Jacobsen

Gift 1916 med fotograf Herdis Charlotte f. Clausen (1893-1982). Parret fik børnene Niels (f. 1925) og Lars (f. 1929).
De to fotografer mødte hinanden under læretiden, og de videreuddannede sig indenfor portrætfotografi og retouche i Berlin. I 1917 etablede H og H Jacobsen fælles fotoatelier og fotohandel i Kerteminde. Dette lå først i Strandgården, siden, fra 1933, Torvet 6/Langegade 6.
Parret signerede deres fotografier H & H Jacobsen. Det var imidlertid oftest Herdis, der stod for portrætfotografier, mens Herman lavede kulturhistoriske optagelser mm.
Ægteparret fik i Kerteminde-tiden nær tilknytning til Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg og flere af Fynbomalerne.
1938 flyttede Jacobsen-parret deres atelier til Bredgade i København.
HJ afleverede et stort fotografi hos Johannes Larsen, hvilket omtales i brev dateret 20-2-1927 fra JL til Alhed Larsen.
I 1934 var der planer om at opstille et monument på kirkepladsen foran Sct. Laurentii Kirke i Kerteminde. Fritz Syberg arbejdede på, at hans søn, Hans, skulle få opgaven med at lave monumentet. HH samlede underskrifter for at fremme sagen. (Fritz Syberg til Hans Syberg 1934-03-02). Projektet blev ikke gennemført.

Referencer

Dansk Kvindebiografisk Leksikon: Jacobsen, Herdis
Historiske huse i Kerteminde. Kerteminde Museum 1989, s. 164

Fakta

Anders Peter Herman Jacobsen

Hr. Jacobsen

10/3 1893 - 13/7 1980

fotograf

dansk