Personer
Hugo -
En søn af onklen i familien Bacci, Firenze. Han var officer og meget smuk. Han og faderen holdt ferie hos familien Bacci i Acone i sensommeren og efteråret 1894, hvor Alhed Larsen også var til stede. Hun skrev til sin mor om ham:
"'Signor Hugo' er en ganske ung Mand, nydelig og sympatetisk, livlig men dog stilfærdig. Han er lidt trykket af daarlige Forhold i Hjemmet; Moderen var Comtesse, før hun blev gift, skal være meget uelskværdig, navnlig slem mod Faderen, som begge Sønnerne hænger meget ved. Af denne Grund er der trist i Hjemmet, der tales og les meget lidt, og derfor har baade Faderen og Sønnen nydt disse Dage i Acone. Faderen paastaar, at han i flere Aar ikke har set Sønnen saa oplivet."
Alhed Larsen talte på en udflugt i en skov ved Bacci-familiens landsted i Alcone tysk og fransk med H. Muligvis var Hugo et kælenavn, for Alhed har i et brev til moderen sat det i anførselstegn.
Da en jæger i Acone ved Firenze i 1894 forelskede sig i Alhed Larsen og forfulgte hende, bildte familien Bacci denne ind, at Alhed og Hugo var blevet forlovet. Dette fik ham til at stoppe med at chikanere hende.
Hr. H rejste fra Firenze 2. november 1894, hvor han ifølge Alhed Larsen var "færdig med sin Ferie".