Menu

Personer

Jens Adolf Jerichau

JAJ var barnebarn af billedhuggeren Jens Adolf Jerichau og maleren Elisabeth Jerichau Baumann.
JAJ kom i sommeren 1910 til Kerteminde. Hans familie havde sendt ham til Johannes Larsen, så JAJs værker kunne blive bedømt. Larsen afstod imidlertid fra den slags, så JAJs besøg blev af mere selskabelig art. Larsen-familien havde denne sommer mange gæster, sa JAJ lejede sig ind hos en Frk. Karen Dorthea Larsen i Kerteminde og tog ophold hos Syberg-familien, som under primitive forhold sommeren over boede i hytter på Fyns Hoved. Under dette ophold malede JAJ blandt andet:
Portræt af Trylle Syberg, Fyns Hoved. 1910. Olie på lærred monteret på plade. 38 x 31 cm. Johannes Larsen Museet
Møllerhuset ved Svanemøllen, Kerteminde. 1910. Olie på lærred. 34 x 49 cm. Johannes Larsen Museet
Udsigt fra Møllebakkens forhave med nabogården Pedersminde. 1910. Olie på lærred. 37,5 x 47,5 cm. Johannes Larsen Museet
JAJ og Axel Salto tilbragte sommeren 1916 sammen i Paris, og Axel Salto har skrevet om dette ophold i tidsskriftet Klingen. JAJ var dybt deprimeret over både verdenssituationen og sit eget livs udvikling og begik selvmord i Paris 16. august 1916. Muligvis var JAJ som sin bedstefar bipolar, og han var desuden ulykkeligt forelsket i Sigrun Schalburg, som havde fire børn og et ægteskab bag sig (Wivel).

Referencer

Weilbachs Kunstnerleksikon
Kurt Risskov Sørensen: Fyns Hoved - det fynske Skagen. Cartha, årsskrift for Østfyns Museer 2005/2006 s. 15ff
Sofie Regitze Kattrup: Jens Adolf Jerichau og fynbomalerne. Cartha, Årsskrift for Østfyns Museer 2013/2014 s. 5ff
1917 En ny tid. Christian Kortegaard Madsen og Malene Linell Ipsen (red.) Johannes Larsen Museet 2017
J.A. Jerichau. De store tider er inde. Louisiana Revy, 62. årgang, nr. 1, 2021
Mikael Wivel: Penslen og pistolen - maleren Jens Adolf Jerichau. Strandberg Publishing 2019

Fakta

Emil Jens Adolf Baumann Jerichau

1890-1916

Maler

Da