Menu

Personer

Jóannes Patursson

JP blev født på kongsgården i Kirkjubøur som søn af Poul Peder Pedersen (Páll Patursson) og Trine Dionedatter. Han var oldebarn af nationalhelten Nólsoyar Páll, og både hans søster Helena Patursson og broderen Sverre Patursson blev kendte journalister og forfattere. Han var gift med Guðny Eiriksdóttir fra Karlsskála, Island. Deres søn Erlendur Patursson blev en vigtig politiker og forfatter på Færøerne.
Han deltog i julemødet 1888, begyndelsen til Færøernes nationalbevægelse. Til mødet skrev han hymnen Nú er tann stundin komin til handa ("Nu er stunden oprundet").
Fra 1901 var han medlem af lagtinget og indtil 1906 også medlem af Folketinget. 1903 udgav han bogen Færøsk politik. I det danske landsting sad han i perioderne 1918-1920 og 1928-1936.

Referencer

Wikipedia: Patursson, Jóannes
Johannes Larsens dagbog 27. september 1925

Fakta

6. maj 1866 – 2. august 1946

politiker, Kongsbonde, Forfatter

Færøsk