Menu

Personer

Kurt Jungstedt

KJ blev i 1920 gift med Margaret (Grethe) f. Eastman Sawyer, som var datter af Ellen f. Warberg (Alhed Larsens søster) og dennes mand Harry Eastman Sawyer. Parret fik i 1922 en datter, Matilda/Mathilde Lillian Jungstedt, som blev gift med professor Guy van Dardel.
KJ var svensk, men boede i 1917-1919 i København, hvor han studerede kubistisk malerkunst.
Han har i erindringsbogen När livet är ungt, Albert Bonniers Förlag, Stockholm 1954, indgående beskrevet bl.a. sommeren 1917, som han tilbragte hos Johannes Larsen med familie i Kerteminde, tidsskriftet Klingens opståen mm.
Laura Warberg beskrev i et brev til datteren Astrid 1917-06-16, at KJ kastede glans over en fest på Møllebakken i Kerteminde; han var fin og aristokratisk, motiveret og klog. Han lærte Ellen meget om farver til brug for hendes akvarelmaleri.
Fra januar 1955 var Thora Cohn, f. Larsen, (Alhed og Johannes Larsens barnebarn) hushjælp hos Jungstedts i Stockholm (1955-01-13, Johannes Larsen til Christa Knuth).

Referencer

1917 En ny tid. Christian Kortegaard Madsen og Malene Linell Ipsen (red.). Østfyns Museer 2017: Kurt Jungstedt: När livet är ungt s. 82ff, Grethe Jungstedt fortæller s. 100ff

Fakta

25.5. 1894-1963

tegner, Maler

Sv