Johannes Larsen

Søn af købmand, skibsreder I.A. Larsen og dennes hustru Vilhelmine, f. Bless. JL var deres ældste, overlevende barn. Efter JL fødtes Georg, Vilhelm, Adolph og søstrene Marie og Christine. Sidstnævnte blev gift Swane.
De første skoleår blev Johannes Larsen undervist i hjemmet i Kerteminde af bl.a. af pastor Gunnerus, som var nordmand. Herefter blev der ansat en huslærer i et års tid og så begyndte JL og hans bror, Georg, i Kerteminde Realskole.
Efteråret 1882 blev JL konfirmeret af pastor Lindberg i Kerteminde Valgmenighedskirke (Mentze s. 32).
I februar 1884 rejste JL til København, hvor han tog prælimenæreksamen den følgende sommer.
Han boede på pensionat hos Frøken Bendal i Reventlowsgade indtil 1890.
Efter eksamen fik JL undervisning i perspektivtegning hos arkitekt Chr. Klingsey. JL var fra flere sider blevet frarådet at gå på Akademiet. I oktober 1884 begyndte JL at modtage undervisning hos maleren Frans Schwartz, som ledede en forberedsesskole til "Kunstnernes Studieskole". Ved årsskiftet 1884/85 overtog Kr. Zahrtmann forberedelsesskolen. Han ændrede skolen til en modelskole med en form for mesterlære. JL gik her de følgende 5 vintre.
I juni 1890 blev JL indkaldt til militærtjeneste på Wildersgades Kaserne. Han blev senere overflyttet til Nyborg som sygepasser, hvor han opholdt sig til marts 1891.
1891: Debut på Charlottenborgs Forårsudstilling.
JL flyttede atter til København. Boede skiftende steder sammen med kunstnerkolleger. Malede bl.a i Zoologisk Have og var i perioder på Zahrtmanns skole.
Larsen deltog 1894 i Den Frie Udstilling og havde 1897 sin første separatudstilling i Kunstforeningen, Gammel Strand.
Johannes Larsen blev gift med Alhed f. Warberg 14. juni 1898 i Hillerslev Kirke.
Ca. 28. oktober 1898 tog parret på bryllupsrejse til Italien. De rejste fra Firenze og begav sig hjem 14. dec.
Parret fik to børn:
Andreas (Puf) født 12. maj 1899.
Johan Christopher født 27. februar 1901
Den første tid efter ægteskabets indgåelse boede parret i en lejlighed (arbejderbolig) på Feden i Kerteminde (nu Vilhelminevej 1) ejet af Johannes Larsens forældre. 18. oktober 1900 flyttede de ind på Lille Kærbyhus i Kerteminde, som ligeledes var ejet af JLs forældre. Der var tale om en lade til gården Store Kærbyhus, som I.A. Larsen fik opført i 1890. Laden blev i forbindelse med Alhed og Johannes Larsens indflytning ombygget til bolig.

1899: Johannes Larsen var medhjælper for Joakim Skovgaard i forbindelse med dennes udsmykning af Viborg Domkirke. Larsen lærte ved denne lejlighed at freskoteknikken
Fra 1901 og frem havde Larsen adskillige udstillinger hos Winkel & Magnussen, København
Johannes Larsen lærte 1902 at lave xylografi og træsnit af xylograf F. Hendriksen. Samme år lærte han raderingsteknikken af Peter Tom-Petersen.

Sommeren 1902 flyttede parret med deres to sønner ind i deres nybyggede villa på Møllebakken i Kerteminde. Johannes Larsen havde købt grunden, hvorpå villaen lå, af sin far for 800 kr. Samme år optog Johannes Larsen et lån på 9.500 kr i villaen for at låne sin far 10.000 kr.
Juni 1904 var JL i Sverige med vennen Muus fra gården Kejrup nær Kerteminde. Derefter i København for at male bl.a. påfugle i Zoo.
1905 købte Johannes Larsen sammen med Alhed Larsens morbror, billedhuggeren Ludvig Brandstrup, skovgården Båxhult i Småland, Sverige, af Johannes Larsens far.
Maj 1907 rejste Alhed, JL og børnene til USA for at besøge Alheds søstre med familier. I Boston besøgte de bla. Alheds søster Christina og manden William Mackie. Johannes Larsen fik store naturoplevelser på rejsen mellem New York og Boston - se dagbog fra august til december 1907. Johannes Larsen tog fra Boston til New York, hvor han udstillede i tidsskriftet Danskamerikanerens kontorlokaler.
Forfatteren Johannes V. Jensen og Johannes Larsen lærte hinanden at kende 1907 under den såkaldte Bondemalerstrid (en avisfejde mellem en række symbolistiske malere og Fynbomalerne). Efterfølgende samarbejde Larsen og Jensen talrige gange om diverse udgivelser.

Efter at Johannes Larsens mor, Vilhelmine Larsen, døde i 1910, vedgik Johannes Larsen i januar 1911 på sine søskendes vegne arv og gæld. Det gav økonomiske problemer, men disse mildnedes af, at Mads Rasmussen i 1910-1916 i forbindelse med etableringen af Faaborg Museum købte billeder for over 29.000 kr. af Johannes Larsen.
1912 byggede parret badeværelse i villaen på Møllebakken. I september samme år var de på en rejse til Wiesbaden og Köln.
1913 opførte man ny bolig til mølleren ved Svanemøllen, som Larsen-familien ejede og drev.
Johannes Larsen blev i 1913 af godsejer Muus, Kejrup ved Kerteminde inviteret til en jagttur ved Filsø, Vestjylland. De følgende mange år besøgte han dette område for at tegne og male naturen og fuglene.
JL opholdt sig noget af vinteren 1913 på Sprogø for at male, og han solgte efter hjemkomsten straks et billede til 2500 og et andet til 600 kr. Laura Warberg regnede med, at han ville sælge alle de resterende på Den Frie, og hun skrev til sin datter, Astrid, at nu havde familien da råd til at bygge udhus (1913-03-17, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2619).

JLs fødselsdag i 1913 er beskrevet af Laura Warberg i et brev til Astrid Warberg-Goldschmidt 1913-12-28, (BB2628).
På bestilling af Danmarks Radeerforening illustrerede JL St. St. Blichers Trækfuglene med træsnit. Bogen udkom i 1914.
1914 opholdt JL sig 2,5 måneder ved Fiilsø. Han vendte hjem til Kerteminde 17. maj 1914 (1914-05-17, Laura Warberg til Astrid Warbeg-Goldschmidt). En del af de billeder, som JL malede ved Fiilsø skulle udstilles på Den Baltiske Udstilling samme år. (Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, 1914-04-25, BB2617).
1914 købte Larsen-familien en grund i Strandgade, Kerteminde, hvorpå de lod opføre et hus til Alhed Larsens mor, Laura Warberg. Carl Petersen, som også tegnede Faaborg Museum, var arkitekt.
1917 opførte Alhed og JL atelierbygning med tilhørende vinterhave samt en gæstefløj på Møllebakken. 2. juni dette år holdt man en stor fest i forbindelse med indvielsen af ateliererne (Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt 1917-06-16. Bogen "1917. En ny tid).
I august 1918 købte Larsen-parret Kirkemøllen med tilhørende bolig. Begge lå lige nedenfor deres villa. Sælgeren var møller Hans Chr. Laurits Hansen, som boede på gården Pedersminde overfor Larsen-parret.
Ved en udstilling i Odense 1920 solgte JL for 12.000 kr. (1920-12, Alhed Larsen til Louise Brønsted, BB02640).
1920 solgte Larsen-familien først Bagergården, Langegade 48, og derefter købmandsgården, Langegade 50, Kerteminde til Victor Bøttern (se denne). Ved samme lejlighed overtog Larsen-parret ved et mageskifte en strimmel jord ved Nordstranden fra Bøttern. Her byggede de badehus samt bådebro til deres sønners både. Bøttern overtog til gengæld en jordlod bag Bagergården, Langegade 48.
1921-1924 besøgte maleren og forfatteren Achton Friis og Johannes Larsen med skibet Rylen en lang række danske øer. De tegnede, skrev og fotograferede alle steder og resultatet blev bogværkerne De Danskes Øer 1926-1928, De Jyders Land 1932-1934 og Danmarks Store Øer 1936-1937.
Januar 1921 solgte Larsen-parret Kirkemøllehuset til Alhed søster, Ellen Sawyer, som allerede havde boet i huset et par år. Larsen beholdt Kirkemøllen, men rev den samme år delvist ned for at skaffe byggematerialer til reparation af Svanemøllen.
Johannes Larsen 1924 lavede på bestilling et billede af flyvende storke til ophængning i loftet i Kongens Håndbibliotek, Christiansborg.
1925 købte Johannes Larsen Ludvig Brandstrup ud af skovejendommen Båxhult i Sverige.
Hele sommeren 1925 deltog Johannes Larsen i en fugleekspedition til Grønland tilrettelagt af vekselerer og ornitolog Eiler Lehn Schiøler. I årene efter udkom bøgerne Danmarks Fugle I-III med illustrationer af blandt andre Johannes Larsen.
1927 var Johannes Larsen på Island for at lave illustrationer til en bogudgave af De Islandske Sagaer. Mens han var der, døde Alhed. Johannes Larsen giftede sig aldrig igen.
1930 tog Johannes Larsen igen til Island for at færdiggøre arbejdet med illustrationerne, og De Islandske Sagaer udkom samme år.
1935-1936 Johannes Larsen lavede store freskoudsmykninger i festsalen på Odense Rådhus.
I marts 1937 fik JL kørekort (JL til Johan Larsen 1937-03-18).
I februar 1938 solgte JL for 10.000 kr. fra en udstilling hos Winkel & Magnussen (1938-02-09, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0597).
1940: JL købte huset Pedersminde, som ligger for foden af Møllebakken i Kerteminde. Sælgeren var Nørregaard, som var blevet tildelt et "Statshus" (formodentlig statshusmandsbrug). Tidligere boede malermester Møller i Pedersminde. (JL til Johan og Elena Larsen 1940-12-21).
Larsen tildeltes Thorvaldsen Medaillen 1941.
I 1941 fik JL fjernet en polyp på det ene stemmebånd på en klinik i Odense. Efterfølgende fik han røntgenbehandlinger hos Finsen på Strandboulevarden i København (1941-01-27, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0626).
JL var på besøg hos Christa Knuth på Knuthenborg fra 22. sept. 1942 og nogle dage frem. Han ønskede at male gamle træer i parken. (1942-09-18, JL til Christa Knuth, brev i privateje; i KTDK). Fra nov. 1942 var JL og Christa Knuth dus (1942-11-09, JL til Christa Knuth, brev i privateje; i KTDK).
1937-1961 var kunstneren formand for Kerteminde Museums bestyrelse. Han kørte rundt på landet og indsamlede genstande (JL til Johan Larsen 1937-03-18 og flere andre breve).
I januar 1941 var JL indlagt på Radiumstationen, Strandboulevard 49, Kbh. Ø, hvor han fik røntgenbehandlinger i sin hals. (JL til Johan Larsen 1941-01-27, brev i privateje, i KTDK).
1942 holdt JL Sct. Hans ved Henne Strand (1942-06-28, JL til Christa Knuth, BB 2643). Med ham var nogle familiemedlemmer (1942-08-24, JL til Christa Knuth, BB2644). Dette år begyndte JL at korrespondere med Christa Knuth. I første omgang ønskede hun at købe en akvarel. Dernæst gav JL udtryk for, at han kunne tænke sig at male nogle gamle træer i Knuthenborgs park. (1942-06-28, JL til Christa Knuth, BB 2643).
JL havde udstilling i Svendborg Amts Kunstforening dec. 1942, og til denne lånte han fem akvareller fra Knuthenborg. Samme måned udstillede JL sammen med Fritz Syberg og Peter Hansen akvareller i Kunstforeningen, København. Feb. 1943 havde JL en retrospektiv udstilling på Den Frie, og den fyldte hele bygningen. En officiant skulle efter planen nov. 1942 flytte ind på Møllebakken, og man skulle også leje et værelse ud til en soldat (1942-11-19, JL til Christa Knuth, brev i privateje; i KTDK).
I foråret 1944 blev der sat franske døre for verandaen i villaen på Møllebakken.(Brev fra Else Larsen til Christine Swane og Marie Larsen 1944-05-08).
Juni 1944 kom en havebrugskonsulent på besøg. Han ønskede at arrangere en havevandring i JLs have i et forsøg på at etablere en afdeling af Haveselskabet i Kerteminde (1944-06-23, JL til Christa Knuth).
I 1944 fik Larsen-familien flyttet deres badehus et stykke, så der blev plads til bænke foran det, og der var både en bade- og en bådebro ved arrangementet (1944-08-20, Johannes Larsen til Christa Knuth).
I september 1944 optog filmproducenten Preben Frank sammen med Mogens Lorentzen en film baseret på H.C. Andersens "Hvad fatter gør". Johannes Larsen optrådte i filmen, idet han stod og malede ved Viby Mølle. En lille pige kom løbende med en gås, der skulle byttes til en høne. Larsen fandt filmen temmelig meningsløs (1944-09-09, Johannes Larsen til Christa Knuth).
Filmproducent Johannes Øhlenschlæger Johansen var i november 1944 på besøg hos JL for at lave en film om ham (1944-11-13, Johannes Larsen til Christa Knuth).
Den pointer, som Johannes Larsen fik i efteråret 1944, var den syvende hund af denne race, som han ejede (1944-11-24, Johannes Larsen til Christa Knuth). Den fik navnet Tiras (1944-12-30, JL til Christa Knuth) opkaldt efter de to første af Johannes Larsens fars hunde, som Larsen kunne huske (1945-03-31, JL til Christa Knuth).
I december 1944 søgte JL "det tyske Hovedkvarter" om tilladelse til at beholde sine skydevåben, og han fik afslag (1944-12-15, JL til Christa Knuth). Samme måned fik han besked om, at skolepedellen skulle bo i værkstedet på Møllebakken, da tyskerne benyttede skolen, og at fem tyske soldater fra Østfronten skulle flytte ind på Møllebakken (1944-12-21, Johannes Larsen til Christa Knuth). Indkvarteringen af de tyske soldater blev senere afblæst (1944-12-30, JL til Christa Knuth).
I januar 1945 dukkede tyske soldater uanmeldt op i haven på ;Møllebakken og bankede ca. 30 pæle i jorden. JL gættede på, at der var tale om udstyr til kanon- eller maskingeværsstillinger (1945-01-22, Johannes Larsen til Christa Knuth). Installationen blev hverken færdig eller brugt til noget.
Da JL i forsommeren 1945 tog med sønnen Johan/Lysse og svigerdatteren Elena/Bimse til deres hjem på gården Båxhult i Småland, var det seks år siden, at han sidst havde været på stedet (1945-05-14, Johannes Larsen til Christa Knuth).
Aage Marcus besøgte i maj 1946 JL for at se på de breve, som JL havde i huset. Marcus mente, at Det Kongelige Bibliotek ville give nogle tusind kroner for dem. (1946-05-01, Johannes Larsen til Christa Knuth. Brev i privateje. I KTDK).
I sommeren 1946 havde AL, Else og Johannes Larsen en dreng fra Slesvig boende, så han kunne blive opfedet lidt (1946-07-22 Johannes Larsen til Christa Knuth).
JL blev af en enig bestyrelse i Den fri Udstilling i 1946 tildelt Larsens Stevns Legat på 4000 kr. som en hædersbevisning (1946-11-08, JL til Christa Knuth).
I 1947 besøgte Christa Knuth og JL sammen Johan/Lysse og Elena/Bimse Larsen i Småland (1947-05-16, JL til Christa Knuth).
I december 1947 var JL på en jagttur ved Filsø. Han græmmede sig over at opleve, at søen var drænet, og der var bygget dæmninger og en stor landevej (1947-12-13, Johannes Larsen til Christa Knuth).
Da JL i 1947 fyldte 80, arrangerede maleren Georg Poulsen en udstilling i Odense med blandt andet lån af værker, som Johanne og Adolph Larsen ejede. Der blev holdt fødselsdagsfest i værkstedet på Møllebakken. Inviteret var blandt andre Johanne og Adolph Larsen og Martin Warberg Larsen. Blandt de ikke-inviterede var Erik/Tinge Warberg Larsen, Laura/Bibbe Warberg Petersen, Henning og Gudmund Larsen og Lars Swane. Der var ikke plads, hvis alle disse personer skulle have deres ægtefæller med. (1947-12-20, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0654).
En hyldestudstilling blev afholdt i København. Den var åben 31. januar til 23. februar (1948-01-14, JL til Christa Knuth). JL holdt møde på Kunstmuseet/Statens Museum for Kunst med Leo Swane og Eric Struckmann om denne udstilling i januar 1948, og man må derfor antage, at udstillingen blev afholdt på dette sted. (1948-01-21, Johannes Larsen til Cristha Knuth). Udstillingen nævnes ikke i Weilbachs Kunstnerleksikon.
JLs erindringsbog "Jeg kan huske" udkom 1950.
I april 1950 var JL sammen med sin søster, Marie Larsen, nogle uger hos Johan/Lysse og Elena/Bimse Larsen på Båxhult i Småland (1950-04-26, Johannes Larsen til Christa Knuth).
September til oktober 1950 opholdt JL sig også på Båxhult (1950-10-09 og 1950-09-08, JL til Christa Knuth).
Johannes Øhlenschlæger Johansen kom i maj 1951 på besøg hos Due Nielsen I Kerteminde. Han medbragte nogle plader med en optagelse af en samtale mellem Johannes Larsen og en Reventlow, og Larsen m.fl. hørte disse (1951-05-29, Johannes Larsen til Christa Knuth).
Holger Rasmussen, Faaborg Museums direktør, var meget optaget af Ambrosius Stubs digte og planlagde i 1951 at udgive en række af dem med illustrationer af Johannes Larsen. Om projektet blev realiseret vides ikke (1951-05-29, Johannes Larsen til Christa Knuth).
Sommeren 1951 arbejdede JL på en mindetavle over ornitologen Hans Christian Mortensen (1951-07-26, Johannes Larsen til Christa Knuth). Tavlen, som bar tekst af Johannes V. Jensen, blev ophængt i Latinerhaven i Viborg.
I februar 1952 havde JL en udstilling hos Winkel & Magnussen i København. Det, der ikke blev solgt, gik videre til en udstilling i Århus. I samme periode forsøgte JL at sælge nogle af sine dyreste bøger til Aage Marcus, malerier til Statens Museum for Kunst og dyrestudier til Kobberstiksamlingen. Alt dette i et forsøg på at nedbringe en stor gæld (1952-02-25, Johannes Larsen til Christa Knuth). Han modtog 17.000 for bøgerne og var spændt på, om det dækkede underskuddet (1952-06-30, JL til Christa Knuth).
I juli 1952 arrangerede en præst fra Haarslev ved Bogense en lille udstilling af JLs billeder i præstegården. Han kom og hentede materialet hos JL (1952-06-30, JL til Christa Knuth).
I efteråret 1952 var JL mere end en måned i Småland hos familien. Han ønskede at gøre et billede med motiv derfra færdigt, men det regnede hele tiden (1952-11-17, Johannes Larsen til My og Helge Jensen, BB2684).
I december 1952 stoppede Discontokassen Johannes Larsens kredit og kasserede hans checkhæfte. Han bad Christa Knuth om straks at sende ham et maleri med en rød fugl, da han ville forsøge at sælge det (1953-01-01, Johannes Larsen til Crista Knuth). Det var formodentlig udgifterne til bryggeriet til sønnen Andreas/Puf Larsen, der slog bunden ud af Johannes Larsens økonomi.
JL blev opereret i august 1953 og var indlagt i 10 dage. Efter udskrivelsen mødtes JL med Christa Knuth i Svendborg, hvor de så en udstilling. De tog derfra til Christa Knuths hjem og på diverse besøg hos venner på Sjælland, hvorefter de drog til Båxhult sammen (1953-09-01, Johannes Larsen til My Jensen, BB2685). Der var tale om en brokoperation (1953-08-03, JL til Christa Knuth).
Johannes Larsen opholdt sig august til oktober 1954 hos sønnen og svigerdatteren på Båxhult. På hjemturen deltog han i sin gudsøns bryllup på godset Orelund ved Holbæk (1954-10-21, Johannes Larsen til Christa Knuth).
Fra januar 1955 havde man som hushjælp på Møllebakken en ung pige, som boede hjemme (1955-01-13, JL til Christa Knuth).
JL skrev i maj 1956 til en ven, at han havde ligget syg i fire måneder. Det vides ikke, hvad han fejlede. ((1956-05-11, JL til Helge Jensen, BB2690).
I august 1956 lavede Dansk Kulturfilm optagelser af JL i hans værksted, have og stue (1956-08-07, JL til Helge Jensen, BB 2691)
I 1957 var JL sammen med sønnen Johan/Lysse en tur i Jylland og på Bornholm, hvorefter JL tilbragte flere måneder hos Lysse i Sverige for at male (1957-10-09, JL til Bruno Pedersen, BB2644).
I 1960 blev Johannes Larsen udnævnt til æresmedlem af Danmarks Naturfredningsforening samt formand for Naturfonden til Beskyttelse af Danske Naturværdier.
Johannes Larsen døde 20. december 1961 i sit hjem i Kerteminde efter kun at have følt sig sløj ganske kort tid.
Der blev afholdt en mindeudstilling på Den Frie i marts 1962. Her vistes blandt andet billederne Køer i tordenvejr, et brystbillede af Alhed Larsen og et helfigursbillede af Karl Schou. Sidstnævnte maleri havde Mette (Karl Schous enke) solgt til et museum, hvilket Janna Schou var ked af, eftersom Karl Schou var hendes bedstefar (1962-03-15, Astrid Warberg-Goldschmidt til Johanne C. Larsen, BB0545).

Referencer

Birgit Bjerre: Johannes Larsen som ejendomsbesidder. Cartha, årsskrift for Kertemindeegnens Museer 1997/1998 s. 40ff
Erland Porsmose: Johannes Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever. Gyldendal 1999
Historiske Huse i Kerteminde. Kerteminde Museum 1989, s. 197
Udateret brev fra Alhed Larsen til Andreas Larsen (1920, om ejendomshandler med Victor Bøttern).
1917. En ny tid, Christian Kortegaard Madsen (red.), Johannes Larsen Museet 2017).
Ernst Mentze: Johannes Larsen. Kunstnerens Erindringer med biografiske Oplysninger, Noter og Kommentarer. Berlingske Forlag 1955