Personer
Laurentius Allerup
Laurentius Allerup var født i Odense som søn af maskinfabrikant Harald Allerup og Marie f. Tychsen. Det var bedstefaren M P Allerup, der grundlagde et jernstøberi i Odense, som senere blev kendt som Allerups Maskinfabrik. Familien ejede jernstøberiet indtil 1894.
I en folketælling fra1890 står LA opført som gartnerelev. Han arbejdede som gartner på Tranekær Slot (Langeland) og Lundsgård (Kerteminde) omkring 1906 og stadig i 1913.
Johannes Larsen og hans familie var venner med LA.
Johannes Larsens søster, Marie Larsen, blev 1. nov. 1897 ansat som pige i huset på Nedergaard ved Kolding hos hr. og fru Lorentzen. Fru Lorentzen var søster til LA.
LAs bror og dennes familie lejede i sommeren 1911 Christine og Sigurd Swanes bolig, mens de to sidstnævnte var ude at rejse. De betalte 100 kr. for det. (Laura Warberg til Astrid Goldschmidt 1911-08-06).
LA havde en lille blomster- og grøntforretning midt i hjørneejendommen Langegade-Vestergade i Kerteminde omkring 1914.
Johannes Larsen deltog i LAs begravelse i Odense 11-08-1921.
Referencer
Birgit Bjerre: Marie. Østfyns Museer 2012, s. 35
danishfamilysearch.dk: Folketælling 1890 Odense Købstad Sogn
om MP Allerup: denstoredanske.dk
Det Kgl. Biblioteks billedsamling. Danske portrætter.
Fakta
Laurentius Andreas Allerup
Laus, Allerup
15.6 1871- 6.8 1921
Gartner
dansk
- Dagbøger 2 dagbogsnotater
- Fra Laurentius Allerup 1 brev
- Øvrige 49 dokumenter