Fynboerne
1913-05-02
Afsender
Nicolaus Lützhøft
Modtager
Mads Rasmussen
Dokumentindhold
Nicolaus Lützhøft skriver om et billede af Peter Hansen, som MR har overvejet at købe, men som Peter Hansen har tilkendegivet, han ikke husker og ikke mener kan have nogen særlig værdi. NL mener, at maleriet er værd at erhverve.
Transskription
Kære Herr Etatsraad!
Maa jeg i al Hast have Lov at svare paa Deres Brev.
Billedet af Peter H. er en Studie i Olie af en nøgen ung Mand i et grønt Landskab fra Valby Fælled. Solskin ikke som P.H. skriver Graavejr.
Det er muligt, at Peter har glemt dets Existens, men det forringer ikke Billedets Værd. Det er meget smukt. Jeg har det nu hos mig, og vi kan faa det for 350 Kr. Det er ingen urimelig Pris. Giv mig den Fornøjelse at komme op og se paa det eller sende Bud efter det.
Venligst Hilsen Deres hengivne Nic. Lützhøft
Fakta
PDFDatoen er foretaget ud fra poststemplet.
Korrespondancekortet er adresseret til:
Herr Etatsraad
M. Rasmussen R. af D.
Skjoldsgade 10.
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 30
Omtalte genstande
Peter Hansen, "Studie i Olie af en nøgen ung Mand i et grønt Landskab fra Valby Fælled". Billedet er ikke nærmere identificeret.