Menu

Fynboerne

1910-08-31

Modtager

Mads Rasmussen

Dokumentindhold

Nicolaus Lützhøft orienterer Mads Rasmussen om at Poul Christiansen er i byen og hans Dante-billede kan beses i hans atelier. P.C. vil gerne bytte med "Vikingerne", som han gerne vil male videre på. Kataloget til Faaborg Museum giver ham en del arbejde.

Transskription

København den 31/8 1910
Herr Fabrikant Rasmussen
Poul Christiansen var hos mig i Gaar for at sige mig, at han nu atter var her i Byen og at vi kan komme op i hans Atelier og se paa Dante-Biledet helst en Formiddag inden 2
Men han vilde gærne vide Besked om, naar vi kom Dagen forinden.
Jeg tror, han var glad ved Byttet, ikke mindst fordi han gærne vil male mere paa "Vikingerne".
Mig skal du ikke [xxxx], da vi lader Vikingerne sejle, og da de kommer i Havn et andet Sted end i Faaborg.
M.H. til Kataloget har jeg [xx xxx] Skriveri i Anledning af de smaa biografiske Notitser, som jeg helst skulde bringe nogenlunde de samme Data for hver enkelt.
Der er i det Hele Taget mere Arbejde med et saadant Katalog end De synes at vide, og Birkholms Ønske om at kom det til d 4 September er meningslöst.
Aamodt har nu faaet Tegningerne. Jeg har bedt ham om at faa en Cliché, inden han laver dem alle sammen Hvori Tegningerne lider for meget ved at formindskes til Halv-Side Billeder, synes jeg, det er Synd og vil foreslaa at vi Tager et Par af de bedste som Helsides-Billeder.
Jeg har faaet lidt Skrupler ved at bring Deres Portræt i Kataloget. Folk vil muligvis finde det mærkeligt. Hvad mener De selv?
Venlig Hilsen
Deres Hengivne
Nicolaus Lützhøft

Fakta

PDF
Brev

Dateringen fremgår af brevet.

København

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens Familiearkiv, Mappe 27