Personer
Ludvig Helveg
Født i Odense. Allerede i sin skoletid i Odense blev LH stærkt påvirket fra grundtvigsk side og besluttede for livet at blive en våbendrager for Grundtvig og hans tanker. 1835 blev LH student, 1840 cand.teol.
1857 blev LH res.kapellan ved Skt. Knuds kirke i Odense og præst ved hospitalet sst. I Odense kom LH til at øve en meget frugtbar og stærkt personligt præget præstegerning. Hospitalskirken, hvori der før havde været overmåde ringe kirkegang, blev et af knudepunkterne for grundtvigsk menighedsliv i Danmark.
Fra hele Fyn samledes der da efterhånden store skarer om hans prædikestol, og der foreligger mange udtalelser om hvilken dybtgående åndelig fornyelse hans indsats betød. Også hans hjem, hvori han gæstfrit samlede de grundtvigske venner, fik ikke ringe kirkelig betydning. Desuden tog han gerne ordet ved møder og var til enhver tid rede til at bryde en lanse for de grundtvigske tanker, kirkeligt og folkeligt.
Mens LH først og fremmest var den praktiske kirkemand af grundtvigsk støbning vil hans navn sikkert være mest kendt som kirkehistoriker.
Gift i 1847 med Caroline Thalia Elisabeth Lunn (1823 -1873)
Det er muligvis Ludvig Helveg, der har holdt foredrag på godset Sandholt på Sydfyn. Han bliver nævnt i et brev fra Nicoline von Sperling. Brev 1916-01-06.
Referencer
Den Store Danske
Dansk Biografisk Leksikon, JH Schultz Forlag, København 1936