Ludvig Holstein

LH var en del af generationen af lyrikere fra 1890'erne, men lod sig inspirere af en frigjort panteistisk naturfølelse, som han udfoldede i sin religionsfilosofiske prosabog Den grønne Mark (1925). Han havde en beskeden produktion: Debutarbejdet Digte (1895), samlingerne Løv (1915), Mos og Muld (1917), Æbletid (1920) og Jehi (1929) samt dramaet Tove (1898), der rummer symbolistiske elementer. LH regnes blandt sin tids væsentligste lyrikere. Han boede primært i København, men Holsteins digtning er nært knyttet til oplevelsen af Sjællands natur. Mange af hans digte kredser om tilblivelsens mysterium og naturens stadige rytme af fødsel og død.
Nogle af Holsteins digte er blevet sat i musik og indgår i Højskolesangbogen, fx Det er i Dag et Vejr fra Digte (2. udgave, 1903) og Det lysner over Agres Felt fra Løv. Nye Digte (1915). Holstein oversatte desuden fra engelsk, fransk og tysk; fra og med 1919 var han tilknyttet Gyldendal som litterær konsulent.
Holstein var gift tre gange: 1892 med Rigne Juliane Vilhelmine f. Warhuus (ægteskabet opløst), 1901 med Petrine Margrethe f. Kofoed (ægteskabet opløst 1911) og 1915 med Thyra f. Ulrik. I 1918 kom han på Finansloven.
Da Johannes Larsen var på besøg hos Johannes V. Jensen marts 1909 i København var også LH og frue til stede.

Referencer

Wikipedia: Ludvig Holstein