Personer
Karl Madsen
Gift 1. gang 1880 med Johanne Henriette f. Møller (1859-1881). Gift 2. gang 1883 med Thora Juliane f. Nielsen (1858-1929).
KM blev uddannet fra Kunstakademiet 1872-1876 og derefter via studier i Paris.
Han blev i 1900 forfremmet fra assistent til inspektør ved Statens Museum for Kunst og fungerede som direktør samme sted 1911-1925.
I november 1895 satte Karl Madsen og Wilhelm Hansen en indsamling af malerier i gang med henblik på at sælge dem og skænke Anna og Fritz Syberg pengene. Ægteparret havde det meget svært økonomisk. Blandt giverne af billeder var Kristian Zahrtmann, Th. Philipsen, L.A. Ring, Joakim Skovgaard, Viggo Johansen, Michael Ancher, Bindesbøll, Julius Paulsen, Johannes Larsen og Peter Hansen. Projektet blev en tid holdt hemmeligt for Syberg-parret. Det indbragte omkring 1500 kroner, og parret kunne leve af beløbet i to-tre år.
KM og Larsen-parret var gode venner. Fx besøgte Alhed Larsen i 1922 KM på hans fødselsdag og gav ham blomster.
Referencer
Dansk Biografisk Leksikon: Madsen, Karl
Erland Porsmose: Fritz Syberg. Kunsten, naturen og kærligheden. Gyldendal 2012
Fakta
Karl Johan Wilhelm Madsen
Carl
22/3 1855-1938
museumsdirektør, kunsthistoriker, Maler
Da
- Til Karl Madsen 1 brev
- Fra Karl Madsen 1 brev
- Øvrige 36 dokumenter