Personer
Marie Juul
MJ var datter af præsten i Østerhæsinge. (Astrid Warbergs erindringer).
MJ var en bekendt af Alhed Larsen, f. Warberg, og hendes søskende, mens de boede hos forældrene på gården Erikshaab nær Faaborg og Assens. Hun var tilsyneladende slem til at sprede sladder, men også meget sjov og underholdende at være i delskab med.
I 1889 mødtes Alhed Larsen og Marie Juul ofte i København, hvor de gik ture, gik i teatret mv.
Ved juletid 1890 lod Alhed og MJ sig fotografere sammen. MJ var i sin sygeplejerskedragt, og Alhed sad i en stol, mens MJ lagde en forbinding om hendes hovede (AL til Laura Warberg dec. 1890).
MJ blev storgrosserer indenfor hvidevarer med forretning i Farvergade i København (Astrid Warbergs erindringer).
Referencer
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv