Morten Pontoppidan

Blev 1873 cand.teol. Hjemmefra var han ikke direkte grundtvigsk påvirket, men i Vartov mødte han i N. F. S. Grundtvigs sidste år et menighedsliv og især en menighedssang som fik livsvarig betydning; Efter en kort tid som faderens uordinerede medhjælper blev han 1876-78 hjælpepræst i Helsingør, men brød sig ikke om de mange "uåndelige" pligter en statskirkepræst må påtage sig. Han drømte om en valgmenighed, men hans ægteskabelige forbindelse med den Marstrandske kreds førte til kontakt med Ernst Trier (Vallekilde), hvis af C. Kold afhængige højskolesyn han helt tilegnede sig. 1878 grundede han ved Hostrups hjælp en højskole i Freerslev og virkede fra 1880 med stort held som forstander for Jørlunde højskole. Hurtigt blev han en af grundtvigianismens mest fremtrædende debattører – vakte fx opsigt ved at bruge og anbefale den naturalistiske kulturradikalismes bøger som et sandere udtryk for nutidigt menneskeliv end de traditionelle myter, sagn og sange. Også kirkeligt stod han på bevægelsens yderste venstre fløj. Under forhandlingerne om de kirkelige frihedskrav (især præstefriheden og en ikke-akademisk præsteuddannelse) i Askov 1881 hævdede han de mest radikale standpunkter. I disse år begyndte han også et omfattende opbyggeligt og folkeligt forfatterskab, bl.a. i det tidsskrift, Tidens Strøm, han 1884 stiftede sammen med F. Falkenstjerne.

MP er nævnt i to breve fra Vilhelmine Larsen til Johannes Larsen: 1886-03-16 og 1886-11-20.
P. var et eventuelt emne som valgmenighedspræst i Kerteminde i 1886.

Referencer

Gyldendal Den Store Danske: Morten Pontoppidan