Menu

Fynboerne

1914-12-06

Afsender

Kai Nielsen

Modtager

Mads Rasmussen

Dokumentindhold

Kai Nielsen beder Mads Rasmussen om et forskud på "Eventyræsken", som MR har købt, selv om den ikke er lavet endnu.

Transskription

[Påtegnet med blyant og kuglepen:] 6/12 1914

Kære Hr Etatsraad
Mads Rasmussen.

Kan jeg faa Lov til for min lille Æske, som De elskværdigt erhvervede til Musæet at laane et ringe Forskud paa 500 Kr. De gode Malere der er saa lykkelige at sælge kan jo altid straks aflevere, men jeg maa jo først vente til den Kære Broncestøber bliver færdig med Støbningen. Dog plejer man ved Salg at kunde faa udbetalt Halvdelen af Summen paa Gibsen og Resten naar man afleverer.

Dette til Trods vil baade Janna og jeg være Dem inderlig taknemlig over at kunne hæve dette Forskud hos Kontorchef Møller og baade hun og jeg sender Dem vore hjerteligste Hilsener.

Deres hengivne
Kai Nielsen

Gl Carlsbergvej 4 d 6 Decbr 1914.

Skabningen paabegyndes straks efter Udstillingens Lukning d 12 dennes.

Omtalte genstande

Kai Nielsen, "Eventyræsken", 1913, h. 33 cm, bronce, Faaborg Museum inv.nr. 364

Fakta

PDF
Brev

Datoen er påført i kuglepen blyant, formentlig af en medarbejder ved Faaborg Byhistoriske Arkiv ved arkivets ordning. Ud fra de øvrige breve til og fra Kai Nielsen i perioden virker det sandsynligt, at brevet er fra november 1914.

København
Janna Nielsen

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 31