1914-12-19

Stormgade 25 II

19-12-14.

Kære Herre Etatsraad!

Deres Brev har jeg modtaget. Jeg var glad over at De gik ind paa min Idé om et Festskrift og er ked af, at De nu har faaet Betænkeligheder.
Forinden Modtagelsen af Brevet havde jeg henvendt mig til Xylograf Hendriksen, der jo er en meget erfaren Mand i Bogspørgsmaal.
Han lod til at finde Tanken om Udgivelsen af et Festskrift god og lovede at staa mig bi med Raad og Daad, en Hjælp, jeg vurderer meget højt. Hendriksen lovede ogsaa at skaffe mig at vide, hvad et Par Bøger i samme Retning som den paatænkte, har kostet. I Dag har jeg faaet hans Meddelelse, som jeg herved sender Dem.
En Ting ventede Hendriksen sig navnlig meget af: Muligheden af at kunne bevæge Zahrtmann til selv at skrive om sin Virksomhed som Lærer for Kunstnerne. H haabede at Z. netop ved en saadan Aanledning uden Udgivelse af denne Bog vilde opfylde et længe næret Ønske, som mange af hans Venner har trængt ind paa ham, uden at det hidtil er lykkedes. Hvis Zahrtmann vilde skrive en saadan længere Beretning om sin Lærervirksomhed, vilde Bogen alene dermed være sikret Interesse i vide Kredse.
Jeg mener i det Hele taget, at man, hvis Vedkommende stiller sig velvilligt til Sagen, kunde faa samlet en Kreds af virkelig værdifulde og læseværdige Afhandlinger til Belysning af den Tids Kunst og de Kunstnere, Faaborgmuseet især repræsenterer.
Meningen- saadan som jeg har tænkt mig det - var jo ikke først og fremmest en Redegørelse for Museet og dets Indhold - en saadan kortfattet ganske objektiv Redegjør---er naturligen ogsaa paa sin Plads i Bogen, men Hensigten var at samle Bidrag fra Forfattere og Kunstnere, der staar Museet og dets Stifters Tanke nær, for derved at skabe et litterært Arbejde, der i videre Omfang kunde bringe Foretagendet og dets Ide ud til det dannede Publikums Bevidsthed, saa det blev dette Publikum klart, at Faaborg Museum var noget andet og betød mere end en lille tilfældig Provindssamling af Kunst i en Afkrog af Landet.
Bogen vil koste Betydelige Ofre baade af Tid og Penge. Jeg er villig til at bære de første. - Jeg har ikke paataget mig Arbejdet, fordi jeg venter at tjene Penge derved, og jeg interesserer mig saa meget for Sagen, at det vil være mig en personlig Tilfredsstillelse at udføre mit Hværv saa samvittighedsfuldt, som det er mig muligt. Med den Assistance, Hendriksen har stillet mig i Udsigt, er jeg vis paa at kunne paatage mig det NB hvis vi kan faa de rette Folk til at skrive. Der er ikke Tvivl om, at Tidspunktet nu, da det nye Museum skal aabnes, er det rette. Der er ogsaa, hvis vi begynder Forberedelserne nu til Nytaar, akkurat Tid til at faa Arbejdet fuldført til Sct. Hans.
Jeg lægger Dem da endnu en Gang denne Sag paa Hjærte. Tænk paa, hvad et eventuelt Bidrag som dette af Zahrtmann betyder for danske Nutids-Kunsts Historie og husk paa, at Z. er til Aars nu, venter vi et Par Aar, kan det nemt blive for sent.
Mellem Jul og Nytaar tager jeg - om alt gaar vel - over til Kerteminde. Jeg kunde da tale med Syberg og Larsen om Sagen, som forøvrigt ikke bør omtales, før der er en Kendsgerning.
Jeg vilde gærne personligt tale med Dem endnu en Gang derom, men jeg kan ikke komme i Morgen og ved ikke, om det passer Dem en Hverdag. Ellers kan De disponere over mig hvad Dag, der passer Dem, dog ikke Tirsdag. I hvert Tilfælde beder jeg Dem ikke helt opgive Planen. Er der noget særligt, De har imod den, eller tør De ikke betro mig Udførelsen?

Jeg har under Tiden en Følelse af, at De beærer mig med Deres Mistillid. Jeg vilde ønske, det var en Fejltagelse af mig. At jeg under Tiden er i Opposition til de andre Komitemedlemmer bør dog ikke svække min Stilling hos en gammel Oppositionsmand som Dem.
Det er jo muligt, at min Plan med Hensyn til et saadant Festskrift falde af sig selv, hvis vi nemlig ikke kan faa de rigtige Folk til Medarbejdere. Ja saa maa den opgives. Hvis vi for Exempl ikke kan faa Zahrtmann med, anser jeg det for vanskeligt at skabe noget helt vellykket, og noget halvt bryder jeg mig ikke om at lægge Arbejde til. Men vi kunde jo dog prøve, kunde dog forsøge de første Skridt.

Lad os nu tale om Tingene, naar det en Dag passer Dem.

Med venligst Hilsen ogsaa til Deres Frue fra os begge

Deres ærb. hengivne

Nicolaus Lützhøft