Fynboerne
- Sawyer, Harris' far
Ellen, f. Warberg, blev i 1899 gift i Boston med kemiker Harris Eastman Sawyer.
Ellen Sawyer omtaler i breve Harris' far som Svigerfar eller Gamle Sawyer. Han var tilsyneladende i 1899 i en højtstående position i militæret (1899-06-03 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1591). Det vides ikke, hvad mandens fornavn(e) var.
De første par år af Ellen og Harris' ægteskab boede de i hus sammen med Harris' forældre, hans to søstre, Helen og Clarence, samt en gammel bedstemor (1899-03-02 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1527).
I juni 1899 fik "gamle Sawyer en stilling i The Navy Yard, som ifølge svigerdatteren, Ellen, svarede til Holmen i København (1899-06-26 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1530).
Da Laura Warberg i 1908 opholdt sig i Brooklyn, besøgte hun "gl. Sawyers", så Harris Sawyers forældre levede da endnu (1908-07-23, Laura Warberg til Christine Mackie, BB2648).