Menu

Personer

Clara Syberg

Datter af Fritz og Anna Syberg. Gift med ingeniør Otte Christian Ottesen (kaldet O.T., 1892-1965). Ingen børn.
Parret emigrerede i 1922 til Argentina (de rejste fra Danmark 14. oktober dette år), men CMBS blev hurtigt derefter alvorligt syg. Parret måtte rejse hjem til Danmark, og CMBS var i måneder indlagt på en klinik i København. Midt i september 1927 rejste parret til Frankrig, for at CMBS skulle komme væk fra vinterkulden. Rejseruten var med damper fra Esbjerg til Dunkerque, fra Dunkerque til Calais med sygebil og det sidste stykke til Cannes i tog med sovevogn. Ægteparret var ifølge Fritz Syberg til Johannes V. Jensen 16. september 1927 klar over, at dette var sidste chance, og CMBS døde da også en måned efter i Cannes. Det har ikke været muligt at opklare, hvad hun døde af. Året før rejsen til Frankrig var CMBS blevet opereret i både højre og venstre side (formodentlig i lungerne), og en læge havde konstateret, at hun ikke have tuberkler i knoglerne.
CMBSs urne blev nedsat på Vestre Kirkegård i København. Broderen Hans lavede et gravmonument eller en gravsten (Fritz Syberg til Hans Syberg 1935-05-04).. Det er ikke lykkedes at finde monument eller sten.

Referencer

Kunstnerdynastiet Syberg. Malene Linell Ipsen og Sofie Regitze Kattrup (red.) Johannes Larsen Museet, 2014
Axel Salto til Uttenreitter 30. oktober 1927 (om at CMBS døde i Cagnes).
Fritz Syberg til Johannes V. Jensen 8. oktober 1922, 16. september 1927 og 21. september 1927.

Fakta

Clara Maria Barbara Syberg

Nolle

1899- 27. oktober 1927

Pianist og klaverlærer

Danmark