Valdemar Rørdam

Med sin omfattende, mest lyriske, produktion var Valdemar Rørdam i sin samtid en bredt anerkendt og anset digter.
Med sin national-konservative holdning søgte han tilbage mod traditionens truede værdier, som han, ideologisk og kunstnerisk konservativ, udtrykte med stor sprogbeherskelse, men indimellem også patetisk, pompøst og klichefyldt. I sprog og holdning står han først og fremmest i gæld til nationalromantikken, hvis stil og genrer han genoptog.
Gennem talrige digte, dramaer og versromaner hyldede han det nordiske og det danske, folkets historiske arv, folkekarakteren og værdier som slægt, ære og kraft. Titler som Bjovulf (1899), Dansk Tunge (1901), Hjemme i Sønderjylland (1919) og Sangen om Danmark (1923) vidner om Valdemar Rørdams foretrukne motiver, men også naturlyrik og kærlighedsdigte fandt plads i hans produktion.

Valdemar Rørdams nationale lyrik vandt stor udbredelse under Besættelsens alsang, ikke mindst Danmark i tusend Aar (1917). Hans udprægede national-konservative holdning gik hånd i hånd med en radikal antikommunisme, og da Tyskland i 1941 angreb Sovjetunionen, endte Valdemar Rørdams besyngelse af den heroiske kamp og hans syn på krigen som renser og styrker, jf. Krigen og Duerne (1915), med en fatal støtte til Adolfs Hitlers angrebspolitik bl.a. i digtet Så kom den Dag som vi har ventet længe (1941).

Referencer

Den Store Danske: Valdemar Rørdam