1957-04-03

3. April 1957.
Kære Ugle,
Tiden løb som sædvanlig fra mig medens jeg pakkede, og jeg naaede ikke at ringe Dig op for at sige Farvel til Dig. Jeg vilde takke Dig mange gange for denne Gang. Det var saa dejligt at se Dig igen og Du ligner jo helt Dig selv trods Bekymringer, flytning, og til sidst den ækle lungebetændelse.
Lasse og Ursula havde en meget yndig Knaphulsblomst til mig fra Dig. Det er alt for galt, som Du har forkælet mig, og jeg ved slet ikke hvordan jeg kan udtrykke min taknemmelighed.
Rejsen herover var meget fin. En rolig sø og masser af solskin. Siden min ankomst har jeg haft meget travlt med at faa mine Papirer i orden. Rejsen er fastsat til den 16. April, og jeg skal ankomme til Nairobi, om alt gaar vel, den 19. Mærkeligt at tænke sig at I vel næsten er paa vej til Italien paa samme Tid. Fik jeg for resten overhovedet ønsket Dig tillykke med legatet? Det var en fortjent anerkendelse!
Jeg var i biografen i gaar og saa en amerikansk version af van gogh’s liv. Det var i mine øjne noget ualmindelig sørgeligt juks. Kulørerne var meget daarlige og skuespillerne elendige. Den stakkels Gauguin lignede en rigtig amerikansk cowboybisse. Det eneste gode ved filmen var reproduktionen af nogle af v.G’s billeder, deriblandt velsagtens det som Kaj Flor refererede til da han sammenlignede dine fiskerbaade med van Goghs.
Inden jeg rejser sender jeg Dig en lille fødselsdagshilsen. Det bliver for svært at sende fra Nairobi, saa Du undskylder nok at den kommer for tidligt!
I morgen skal jeg til Elizabeth og børnene med legetøjet fra Ursula.
Hav det nu rigtig godt, og nyd din Tur til Italien. Tak igen for alt.
Din hengivne Karen.