Frederik Andreas Warberg

Yngste barn og eneste søn af Laura og Albrecht Warberg. Lillebror til maleren Alhed Larsen (f. Warberg). Han blev født på gården Erikshaab nær Assens, hvor hans søstre også voksede op.
Laura Warberg var meget syg efter at have født tvillinger 14 måneder før, at FAW kom til verden. Den ene tvilling døde i øvrigt ved fødslen. Til FAW blev der ansat en amme, Martine. Siden flyttede Martine til sin kæreste i USA, og hun og han fik en masse børn.
Da FAW kom i skolealderen, ansatte Warberg-parret en ny huslærerinde, Signe Jensen/Gamle Jean, som havde gode anbefalinger fra mange andre stillinger. De ville sikre, at han fik god undervisning som forberedelse til, at han skulle på latinskole i Odense. Han bestod da også "sin Latinskoleprøve med Glans, da den Tid kom." (Ellen Sawyers erindringer).
Som 11årig begyndte FAW på latinskole skole i Odense (Astrid Warbergs erindringer) og boede på pensionat i denne by sammen med storesøsteren, Louise.
FAW blev konfirmeret i Sct. Knuds Kirke i Odense 3. april 1898, og Hempel Syberg arrangerede en flot middag i Højskolehjemmet, som lå lige overfor hans bolig i Dronningensgade i samme by. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog). At den ikke blev holdt i hjemmet på Erikshaab skyldtes formodentlig, at faderen, Albrecht Warberg, var syg på dette tidspunkt (Ellen Sawyer til Laura Warberg 15. marts 1898, BB 2034). Drengens mormor, Johanne Brandstrup, lå også for døden i dagene op til konfirmationen, og hun døde 5. april 1898 (Alhed Larsen til Laura Warberg marts eller april 1898).
FAW begyndte på jurastudierne ved Københavns Universitet 1902. Efter faderens død boede han en tid sammen med sin mor i København. Ca. i september 1907 flyttede han til to lejede værelser. Han fik af sin mor nogle møbler, en lampe mm.
FAW blev gift med Minna Kattrup (1888-1956) i 1913. Parret fik fire børn: Torkil Warberg (1914-1984), Mogens Warberg (1916-1987), Fritz Warberg (1919-?) og Dan Warberg (1925-?).
I påsken 1914 var FAW og Minna på et ophold hos Alhed og Johannes Larsen i Kerteminde (1914-04-02, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2625).
Familien boede i Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg. Allerede i 1914 hadede Minna Warberg ifølge Laura Warberg at bo i Jylland. FAW skrev så til sin farbror, Conrad Warberg, og spurgte, om han kunne blive godsforvalter på Broholm nord for Svendborg, men han fik ikke stillingen. Laura Warberg gav udtryk for, at Minna var "tung i Sindet", men at det nok skyldtes "hendes Tilstand" (hun var formodentlig gravid). (1914-04-18, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2613).

1. april 1933 tog FAW til Fyn og hjalp sin ældre søster, Johanne C. W. Larsen og hendes mand, Adolph Larsen, med papirarbejdet, da de købte Lindøgaard i Dræby nær Munkebo (1933-04-18, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0605).
Minna og FAW holdt sølvbryllup 18. jan. 1938. Else og Andreas/Puf Larsen fik samme dag datteren Thora, g. Cohn, og de sendte derfor ikke telegram på dagen (1938-02-09, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0597).
På sine ældre dage blev FAW hørehæmmet (1962-01-23 Johanne Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0736).

Sønnen, Dan Warberg, skrev i 2017 til Horsens Leksikon således om sin far:
Min far, overretssagfører Frederik Andreas Warberg, var født i 1883 og blev cand. jur. i 1907. Samme år blev han fuldmægtig hos sag­fører M. Pedersen i Horsens (årsløn 1400 kr., “meget tilfredsstillende”). Fra Horsens ud­gik naturligvis jævnligt embedsforretninger til Brædstrup, og som den fødte naturelsker han var, forelskede han sig i den smukke egn - og apoteker Kattrups ældste datter, Minna, med hvem han giftede sig i 1913. Disse to begivenheder fik ham til at søge stilling hos sagfører Møller, hos hvem han tiltrådte som fuldmægtig 1/4 1910, med udsigt til senere kompagniskab. Dette blev dog ikke til noget, idet han i stedet overtog forretningen pr. 15 /4 1912 (mod et vederlag på 2000 kr. om året i 5 år!)
Omkring den tid hændte det, at dommeren, herredsfoged Jørgensen, under en sammen­komst sagde til min far: Sig mig, sagfører Warberg, er der ikke noget med, at der er kommet en ny konkurslov ?Det var der unægtelig, nemlig i 1872! Som det vil sluttes af denne bemærkning, var tempoet ikke opslidende. (...) Til sin bi­stand havde denne yderligere 1 – 2 dommer­fuldmægtige foruden kontorpersonalet, så alt ialt tør jeg mene, at det har været en sær­deles behagelig tilværelse at være øverste em­bedsmand i Brædstrup.
Omkring 1916 købte min far huset på hjør­net af Bredgade og Sygehusvej. Det var så rummeligt, at han der kunne indrette sig med forkontor og kontor – som dog ikke var mere kontor, end at det også udgjorde en stue i mit hjem. “Staben” udgjordes af en kontordame og et bud, i mange år tidl. sognefoged Thomas Christensen.
I princippet anerkendte min far ikke op­findelser gjort efter århundredskiftet. Af hans dagbog kan jeg dog se, at han allerede i 1909 var i Ringkøbing “pr. motor”. Han var således også den tredje, der fik telefon i Brædstrup, ligesom også skrivemaskinen har holdt sit indtog nogenlunde samtidig med, at den· blev gængs. Kontordamen var ikke mere uundværlig, end at min far selv skrev skøder og førte korrespondance på sin trofaste “Remington”, som tjente ham, til han ophørte med at praktisere i 1959. Allerede i 1910 havde sagfører Møller ven­tileret muligheden af at etablere “kontor­dag” vestpå, i Tørring, Nr. Snede, Klov­borg eller Ejstrupholm. Herredet var et af landets mest udstrakte, og Brædstrup lå som et smørhul i den kæmpemæssige fir­kant, der stort set udgjordes af Horsens-­Silkeborg – Brande – Vejle. En tid lang var der kontordag i Klovborg, som nåedes pr. hesteryg. Hvilken tid har det ikke givet til at bearbejde de løbende juridiske problemer til bunds! Af incasso var der stort set kun terminsforretninger for kreditforeningen, og et udlæg i Ejstrupholm måtte der afsættes en fuld dag til. Her kan man derimod fore­stille sig, at samtaleemnerne mellem dom­merfuldmægtig, vidne og sagfører under den ca. 60 km. lange tur har kunnet udtømmes.
I 1932 optog min far landsretssagfører Hans Lund som kompagnon, og forretningen flyttedes til Jernbanegade 2, hvor pladsfor­holdene var rimeligt gode. Kompagniskabet havde nok sin rod i forretningens udvikling. Sin hæderlighed og ubestikkelighed til trods kunne min far nok på nogle virke som en “stivstikker”, ret indadvendt og uden no­get oplagt “klienttække”. En af hans livs største ydmygelser indtraf i 1940′ erne, da han som den eneste i bestyrelsen for Bræd­strup Bank modsatte sig en ganske uforsvar­lig kreditgivning til en enkelt kunde, uden at kræve sin protest til protokols. Kunden gik fallit, og hvert medlem af bestyrelsen blev pålagt en bøde på 1000 kr. af Banktilsynet. – Landsretssagfører Lund var derimod en udadvendt og gemytlig natur, som tiltrak mange kunder. Deres gemytter var dog i længden uforenelige, og efter 23 år opløs­tes kompagniskabet i 1955.

I 1958 holdt FAW fest i forbindelse med sin 75års fødselsdag. Han arbejdede stadig som advokat og delte kontor med sønnen Dan i Brædstrup. FAW ville nødig undvære sønnen på kontoret ret mange timer ad gangen, fordi han selv hørte dårligt [1958-04-25, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2505).
I foråret 1959 gennemgik FAW en stor operation for mavesår (1959-05-28, Johanne C. Larsen til Christine Swane, Christine Swanes brevarkiv).

Referencer

Erindringstekst nedskrevet af Ellen Sawyer, f. Warberg. Karteminde Egns- og Lokalhistoriske Arkiv
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Diverse slægtsforskningsmateriale på nettet
https://horsensleksikon.dk/juraen-i-braedstrup/