Astrid Warberg-Goldschmidt

IAG var en yngre søster til Alhed Larsen (f. Warberg). Hun var tvilling, men hendes tvillingebror var dødfødt (1958-11-03, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2507). At Warberg-børnene i mange år troede, at den døde tvilling var en pige og ikke den i familien længe ønskede dreng, tyder ordene i et brev fra Johanne C. Larsen til IAG fra 1942 på (1942-04-25, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0631).
I barndommen blev IAG og hendes søskende hjemmeundervist af privatlærerinder. Da lillebror Andreas/Dede og søster Louise/Lugge var begyndt på latinskole og Marie Jørgensens Skole i Odense og boede på pensionat dér, sendte man lærerinden, Signe Jensen, bort, og storesøster Johanne/Junge underviste en tid IAG i hjemmet. Søsteren Thora og degnens yngste datter, Kristine, deltog en tid i undervisningen (1942-04-25, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldsvmidt, BB0631). Fagene var verdenshistorie, fristil, og sprog (ikke grammatik, men læsning af noveller). IAG var meget glad for undervisningen, som varede ca. halvandet år frem til, at hun skulle konfirmeres. De to søstre blev knyttet stærkt sammen. (Astrid Warbergs erindringer).
Konfirmationen fandt sted 3. okt. 1897 i Hillerslev Kirke. IAG havde i forvejen fået præstens datter, Marie Juul, til at fortælle, hvad faderen ville høre hende i.
Som 15årig fungerede IAG et år som lærerinde for Agnete (Nete) Amstrup på Ølstedgaard en times gang fra fødehjemmet Erikshaab. Agnete var barn af Christine Mackie f. Warberg og en svensk mand Leonhard Holst. Parret ville ikke giftes og Agnete blev adopteret af Louise og Niels Amstrup. IAG underviste pigen i gymnastik, fransk, læsning, skrivning og regning. Sommeren 1898 ønskede Louise Amstrup, at IAG skulle stoppe som lærerinde. (Astrid Warbergs erindringer).
Herefter kom IAG i huset hos Hempel Syberg, som efter sin kones død sammen med adoptivdatteren, Thora, (som var IAGs biologiske søster) var flyttet fra herregården Gelskov til Dronningsgade 1, Odense. Ret kort efter flyttede IAG med Hempel Syberg og hans datter til Haugstedgaard nær Fruens Bøge, Odense. Mens IAG boede hos Syberg, tog hun præliminæreksamen på "Kursus af 1878". Hun blev forlovet sidst i april 1899.
I foråret 1899 var IAW med til at stifte Dragtreformforeningen, og hun blev formand for den. Samme forår fulgte hun et kursus ved Olav Schrøder på seminariet i Odense. Der var tale om et gymnastikkursus, for i tiden derefter var det planlagt, at hun skulle undervise i dette på sin hjemegn.
30. juli 1899 tog IAG sammen med Hempel Syberg og dennes adoptivdatter Thora/Tutte (IAGs biologiske søster) en måned til Carlsbad på kurophold. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog. S. 21 ff., Laura Warberg til IAG 1899-08-21).
I sommeren 1900 var IAG forelsket i Johannes Larsens bror, Vilhelm/Klaks, som på dette tidspunkt arbejdede på Ditlevslyst ved Brahetrolleborg. Under en udflugt i hestevogn faldt sædet, hvorpå Vilhelm Larsen og IAG sad og kyssede hinanden af, og hun slog sig slemt. Resten af sommeren var IAG sengeliggende, og Vilhelm/Klaks kom jævnligt på besøg samt sendte blomster. Kæresteforholdet de to imellem sluttede dog. (Astrid Warberg: Min Livsbog s. 36f).
I sensommeren og efteråret 1900 skældte Alhed Larsen IAG voldsomt ud for at være doven og på tværs og gået i stå. Alhed Larsen foreslog, at IAG kom i huset hos Johannes Larsens forældre, så der kunne blive rusket op i hende (1900-09-26, Astrid Warbergs dagbog 1900-1901). Sådan kom det ikke til at gå.
Alhed og Johannes Larsen ventede 1900-1901 deres barn nummer to. 20. oktober 1900 blev det besluttet, at IAG fra november skulle være i huset hos dem (1900-10-20, Astrid Warbergs dagbog 1900-1901 og Astrid Warberg til Laura Warberg 1900-11-11, BB0421). IAG tog til Kerteminde 7. nov. 1900 (1900-11-07, Astrid Warbergs dagbog 1900-1901). Familien boede på daværende tidspunkt i Lille Kærbyhus i Kerteminde. Denne ombyggede gård var ejet af Johannes Larsens forældre. IAG fik som enepige 10 kr. om måneden i løn af Alhed og Johannes Larsen og 2 kr. oveni af sin far. (Astrid skrev dog i sin dabog, at hun skulle have 6 kr. månedligt af Alhed og Johannes Larsen, 6 kr. af sin far og dertil fodtøj (1900-10-20, Astrid Warbergs dagbog 1900-1901)).
Sommeren 1901 gik Alhed Larsen og IAG i vandet sammen hver morgen kl. 6.30-7. Peter Tom-P boede hos dem og betalte 1,5 kr. dagligt for det, så de fik god mad (1901-06-27, Astrid Warberg-Goldschmidt til Johanne C. Larsen, BB0398).
I juni 1901 var IAG sammen med Christine Swane med tog til Dalby nord for Kerteminde. Her var de til dans, hvorefter de gik til Fyns Hoved. De sov i det fri med en kappe, som de havde lånt af en embedsmand, badede nøgne og tog toget hjem. De andre passagerer var bestyrtede over at se så solskoldede og forkomne de var (1901-06-27, Astrid Warberg-Goldschmidt til Johanne C. Larsen, BB0398).
1. oktober 1901 begyndte IAG at tage prælimenæreksamen i Odense på "Kursus af 1878". Hun boede imens hos Hempel Syberg og hans adoptivdatter, Thora, (IAGs biologiske søster) på Haugstedgaard, Hunderupvej (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 43). En beskrivelse af hendes værelse på Haugstedgaard ses i IAGs dagbog 1901-1902, s. 1. IAG havde store problemer med matematikken, men de andre fag var nemme for hende (1901-10-14, IAG til Laura Warberg, BB2716).
Sommeren 1902 var IAG, hendes søstre Johanne og Thora med Hempel Syberg på en rejse til Hamburg. Thora, Johanne og Hempel Syberg fortsatte derfra til Italien (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 47).
I efteråret 1902 var IAG forelsket i en John Hertz, og de to havde et forhold. Han flyttede til Berlin, og IAG planlagde at flytte ned til ham. Hun opgav i denne forbindelse at afslutte præliminæreksamen med eksamen og meldte sig ud af skolen. I sidste øjeblik skrev John Hertz til hende, at hun skulle vente med at komme (IAGs dagbog 1901-1902; november 1902).
Da IAGS søster, Charlotte, blev gift, flyttede IAG ind i den lejlighed på Bülowsvej 38 i København, hvor Charlotte tidligere havde boet sammen med lillebroderen Frederik Andreas/Dede samt medicinstuderende Grethe Jørgensen. IAG skulle nu holde hus for Grethe Jørgensen og den nye beboer, Christine Larsen/Uglen (Johannes Larsens søster). Udover at føre hus for de to kvinder lavede IAG et arrangement med "middagsabonnement". En af stamgæsterne her var medicineren Peter Bichel (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 51).
IAG blev kæreste med denne Peter Bichel; de blev forlovet, og han var med hende på Erikshaab, hvor han også deltog i hendes storesøster, Christines, bryllup. Imidlertid mødte IAG Alfred Goldschmidt, og hun meddelte lige efter jul 1903 Peter, at hun gjorde forholdet forbi. Han blev lamslået, og hendes familie var forfærdede. (Astrid Warberg: mit Livs Bog s. 51ff, Laura Warberg til Astrid 1903-12-29). Peter Bichel fik siden praksis i Rynkeby nær Kerteminde sammen med sin kone, Grethe, f. Jørgensen.
1. nov. 1903 til januar 1904 var IAG sammen med Louise Michaëlis i huset hos Pauline og Heinrich Hirschsprung, og de tilbragte sammen den nævnte periode i Nervi i Italien, hvor Hirschsprung havde lejet et meget stort hus. Storesøster Christine og William Mackie besøgte hende der på deres bryllupsrejse (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 56ff).
Efter Italiensopholdet lejede IAG et møbleret værelse i Charlottenlund, men da hendes familie fandt det upassende, at hun boede alene, flyttede hun ind til sin mor på Sortedamsdosseringen. Her boede også hendes søster, Thora, som var blevet forlovet med Vilhelm Branner og snart skulle giftes. Alfred Goldschmidt kom lejlighedsvis på besøg, men Astrids lillebror, Frederik Andreas/Dede, og han kunne ikke sammen. IAG tilbragte sommeren på Erikshaab, hvor hendes søster, Johanne/Junge nu var husholderske for Emil Otto Paludan. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 61).
IAG blev gift med Alfred Goldschmidt (f. 1878) 3. juni 1904 ved borgerlig vielse. Bryllupsfesten blev holdt sammen med søsteren Thoras og hendes Vilhelm Branner i IAG og Thoras mors lejlighed på Sortedamsdosseringen. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 62). Thora og Vilhelm blev gift 27. maj og IAG og Alfred en uge senere, da der var vrøvl med papirarbejdet (Alfreds fødselsattest - han var ikke døbt, så attesten kunne ikke skaffes fra kirkekontoret, og rabbineren havde fri). Alfreds mor deltog som ortodoks jøde ikke i selve vielsen. Efter denne spiste man frokost i Alfred Goldschmidts forældres lejlighed i Peder Skramsgade 19. Her deltog også IAGs søstre Louise Brønsted og Johanne Larsen samt Louises mand og parrets nyfødte. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 62). Astrids lillebror, Andreas, ønskede ikke at deltage i frokosten hos Astrids svigerforældre (Astrid til Laura Warberg 1904-06-14).
Ægteparret Goldschmidt boede først på Kastanievej 13 i Charlottenlund (Astrid til Laura W 1904-06-14) og så på Rosenvej 2, 3. sal, Charlottenlund og de sidste år af deres ægteskab i Malmö. Brylluppet er indgående beskrevet i IAGs brev til moderen 1904-06-14.
Alfred og IAG fik to børn: Ina Margrethe Goldschmidt (f. 17. september 1905. Kaldenavn: Sjums) og Hans Adam Goldschmidt (Adam, f. ca. 25. oktober 1906). Efter det første barns fødsel fik Dis barselsfeber (fremgår af breve fra Dis, som ikke er lagt i databasen. Brevene findes på Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv).
Adam blev civilingeniør og boede i Stockholm. Ina blev gift med forfatteren Peter P. Rohde. Hun har skrevet en selvbiografisk bog, hvori hun bla. fortæller, at Alfred Goldschmidt ikke var hendes biologiske far, men det var læge i Rynkeby, Peter Bichel, derimod.
IAG og Alfred Goldschmidt var allerede i 1908 i skilsmisseforhandlinger (IAG til Laura Warberg 1908-05-23). I 1912 opholdt IAG og børnene sig i perioder hos IAGs søster Louise Brønsted, fordi ægteskabet ikke fungerede (IAG til Laura Warberg 1912-08-19 og flere andre breve). Parret blev skilt i 1914. "Jeg holdt det svenske ægteskab ud, saa længe jeg evnede. Men en dag gik jeg og skilsmissen fulgte" udtalte IAG i et interview i Berlingske Tidende 1959. Ina og Adam blev boende hos deres far i Malmø.
I 1914 optrådte IAG med sit gymnastikhold ved den Baltiske Udstilling i Malmø (1914-04-10, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2626).
I 1916 boede IAG på Rolfsvej 14, 4. sal, Frederiksberg. I marts dette år havde IAG en abort. Om den var spontan eller provokeret vides ikke. Efter skilsmissen blev hendes to børn hos faderen i Malmø. Den første tid på Frederiksberg boede IAG alene og sås dagligt med sin kæreste, Jørgen Schou (Astrid Warberg til Laura Warberg 1917-06-14).
Festen i forbindelse med Inas bat mitzvah blev holdt hos bedsteforældrene, Selmar og Henriette Goldschmidt i deres hjem, Lille Strandstræde 22, København, i sensommeren 1920 (Astrid Warberg til Laura Warberg 1920-09-08).
IAG blev gift anden gang - omkring 1917 - med Jørgen Schou (kaldet Buf og søn af Karl og Marie Schou). Jørgen var 19 år og IAG 34, da de blev kærester. Parret fik et barn: Janna Birgitte Warberg Schou (3/7 1917-6/3 1999, kaldet Nusset). "og en dag gik Jannas far fra mig" - (IAG i Erindringer, "Mit Livs Bog").
I 1920 arbejdede IAG i Rigsdagen i Danmark med skrive- eller sekretærarbejde (IAG til Laura Warberg 1920-09-08). Hun havde i 1920 en "brillant" pige i huset, Frøken Nielsen, som rejste. IAG fandt derefter via en annonce i Berlingske en enkefrue på 29, som ønskede at overtage jobet (1920-05-08, Laura Warberg til Johanne C. Larsen, BB0439).

I 1925 udgav IAG "Den Synske". Hun skrev desuden i en årrække artikler til tidskriftet Øjeblikket (Astrid Warberg-Müller: Enepige hos Johannes Larsen).
IAG boede stadig i 1926 på Rolfsvej 17, 4. sal. Hun og datteren havde adgang til en have ved Hareskoven, og her dyrkede de grøntsager samt blomster og fik opført et lille træhus kaldet Thopedeaborg (som Warberg-børnenes legehus ved barndomshjemmet Erikshaab).
I 1927 boede IAG og datteren Janna til leje hos en Fru Winther på Howitzvej 29 i København (1927-10-21, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2496).
IAG blev gift tredje gang 29. sept. 1929 (Slægtsforskningsmateriale, Warberg-familien) med sognefoged Axel Müller. De nåede at være sammen i over 25 år, før han døde. Han var antisemit, hvilket udgjorde et problem, da IAGs datter, Janna, i 1936 blev kæreste med en tysk jøde. (Janna af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson). Parret boede de første år på Lindevej 45 i Hareskov. De byggede hus på Bakkevej i samme by i 1934 (1934-03-23, IAG til Johanne C. Larsen, BB0520). Rejsegildet blev holdt 4. maj 1934, og de kaldte den nye bolig for Mosehuset (1934-05-11, IAG til Louise Brønsted, BB2662).
I 1938 ville IAGs eksmand, Jørgen Schou, have at deres fælles datter, Janna, skulle flytte hjem til ham, og den unge kvinde kom tilsyneladende herved i en loyalitetskonflikt (1938-08-30, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0596).
IAG led ligesom sin far meget af astma (1938-11-21, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0606).
I 1952 boede IAG stadig på Bakkevej 12, Hareskov. Hun fejrede dette år sin 70års fødselsdag med en fest, hvor blandt andet Johanne C. Larsen, Ellen Sawyer, Laura Warberg Petersen, Lauritz Petersen, Ib Marryat og IAGs børn deltog (Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, 1952-05-29, BB0555).
I flere breve bliver det nævnt, at IAG havde et problematisk forhold til flere personer i familien. I et brev fra d. 18.9 1962 fortalte IAG hvordan hun i 27 år var udelukket fra at komme i søsteren Louise Brønsteds hjem. Kort efter Louises mands død blev IAG inviteret på besøg. IAGs ældre søster, Christine Mackie, ønskede ikke at være ven med IAG. IAG deltog ikke i Christines begravelse i 1952 (1952-10-01, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB0556).
I 1970 flyttede Astrid ind på plejehjemmet Ryetbo i Vanløse (brev fra Jørgen Brandstrup til Johanne Larsen 1970-01-28. Ikke i databasen, men på Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0254).

Referencer

Slægtsoptegnelser, Warberg-familien, Johannes Larsen Museet.
Karen Aabye: En Dame fra Firserne fortæller. 12 artikler i Berlingske Tidende april-juni 1959. Om tiden som enepige hos Alhed og Johannes Larsen især interview nr. 8 24. maj 1959. Om tiden i Odense nr. 9, 31. maj 1959, om ægteskaberne nr. 12, 21. juni 1959
Astrid Warberg-Müller: Enepige hos Johannes Larsen, Berlingske Aftenavis lørdag 22. januar 1955 s. 10.
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.
Astrid Warbergs dagbog 1901-1902, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv (i KTDK).
Uregistrerede breve, Kerteminde Egns og Byhistoriske Arkiv (skænket af Pernille Marryat. Bla. breve i omslag med påskriften "Breve til mor mens hun har plads hos Hirschsprung").
Alhed Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt 15. marts 1916.
Janna af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson. file:///C:/Users/mlii/Downloads/bflner,+RB+18+Vilhj%C3%A1lmsson_34-41.pdf