Laura Warberg

Født Brandstrup. LMW voksede op i Tranekær på Langeland, hvor hendes far, Lauritz Brandstrup, var lærer og degn. Hendes mor, Maria Kristina f. Krümmelbein (1816-1853) døde, da LW var ni år. Der var tre andre søskende fra faderens første ægteskab: Hanne, Carl og Frederik. Efter hustruens død giftede faderen sig med moderens veninde den ca. 37 år gamle Johanne f. Fenger. Parret fik sammen børnene Wilhelmine, Christian, Ludvig og Emil.
LMW gik som ung på Frk. Zahles Skole i København. Derefter arbejdede hun som lærerinde hos Møller på Falsensgave under herregården Søbysøgaard samt på en præstegård på Fyn. I tiden på Falsensgave blev hun forlovet med Albrecht Christoffer Warberg, som hun blev gift med 28. maj 1869.
Ægteparret fik otte børn. Den ældste var Christine Marie (Mornine) (1870-1952), som blev gift med William Charles Mackie (f. 1870)
Næstældst: Alhed Marie (Be) (1872-1927) gift med Johannes Larsen (1867-1963)
Nr. tre: Johanne Christine (Junge) (1873-1972) gift med Adolf Larsen (Agraren) (1878-1970) (Johannes Larsens bror)
Ellen Margrethe (Elle) (1876-1957) gift med Harry Eastman Sawyer (1868-1911)
Charlotte Louise (Lugge) (1878-1965) gift med Johannes Nicolaus Brønsted (1879-1947)
Thora Augusta (Tutte) (1880-1946) gift med Vilhelm Branner (1868-1941)
Ingeborg Astrid (Dis) (1882-1973). Ingeborg Astrids tvillingebror var dødfødt. Hendes far gik til præsten med det døde barn i en cigarkasse og sagde "Her kommer den sørgende Fader" (1958-11-03, Johanne C. Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2507). Ingeborg Astrid blev gift 1. gang med Alfred Goldschmidt (f. 1878), gift 2. gang med Jørgen Schou (Buf), gift 3. gang med Axel Müller.
Frederik Andreas (Dede) (1883-1963) gift med Minna Kattrup (1888-1956)
Sommeren 1879 var LMW med sine fem døtre i alderen 1-9 år på familiebesøg i Tranekær på Langeland i nogle uger (1879-08-16, Laura Warberg til Albrecht Warberg, BB0359).
Christine og hendes forlovede, Leonard Holst, ventede i 1891-1892 barn. De var ikke gift, og de holdt sagen hemmelig for LMW og Albrecht Warberg i flere måneder. Christine gemte sig hos en familien Rasmussen i Århus fra begyndelsen af hanuar 1892 under foregivende af at være pige i huset. Først i slutningen af februar 1892 skrev Christine efter opfordring fra præsten, Mogens Lindhardt, og fortalte LMW om graviditeten. (1892-02-26, Christine Mackie til LMW, BB2705). Christine fødte en måned senere en lille pige, som blev bortadopteret til Albrecht Warbergs søster, Louise Amstrup, og hendes mand. Warberg-familien holdt kontakten til pigen.
LMW og manden holdt sølvbryllup 28. maj 1894. Alhed Larsen deltog ikke, da hun var i Italien.

Da LMW ventede sit første barn, Christine, fik hun årebetændelse i benet, og denne sygdom dukkede livet igennem med jævne mellemrum op igen. Således var hun 31 år senere indlagt i Odense på grund af årebetændelse (1900-11-21, Astrid Warbergs dagbog 1900-1901).
I juli 1896 var LMW og datteren Christine i Kullen og holde ferie (LMW til Albrecht W 1896-07-21, BB0368).
I september 1899 besøgte LMW og datteren Louise Alhed og Johannes Larsen samt deres lille søn på Båxhult, Larsen-familiens ejendom, i Småland (brev fra LMW til Albrecht Warberg 8. sept. 1899). Hun rejste hjem ca. 17. september.
Da Albrecht Warberg i september 1902 lå alvorligt syg på Dr. Rovsings klinik i København, havde hans medarbejder, Otto Emil Palududan aftalt med Nicoline Sperling på Sandholt, at han hver dag skulle ringe til hende fra Gelskov og fortælle, hvordan det gik. (1902-09-25, Nicoline von Sperling til Laura Warberg, BB2667). Man må formode, at der ikke var telefon på Erikshaab, og at LMW ringede til Gelskov.
LW blev enke 1902. Hun blev tildelt en "god rundelig pension af greven" (Chr. Brandstrups erindringer). Greven var Albrecht Warbergs arbejdsgiver. Det var Otto Emil Paludan, Albrecht Warbergs efterfølger i stillingen som godsforvalter, der sendte LMW pensionen nogle gange årligt (1913-10-10, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2631). Julen 1902 holdt LW hos Hempel Syberg og datteren Thora i Odense (Astrid Warberg: Mit Livs bog s. 50). LW måtte fraflytte gården Erikshåb, som havde været mandens tjenestebolig, og hun flyttede i slutningen af oktober 1903 til en fireværelses lejlighed på Sortedam Dossering 25 i København. Her boede hun og sønnen, Andreas (Dede) en tid sammen, indtil han fik stilling og egen familie (Chr. Brandstrup).
Dagen efter datteren Thoras bryllup med Vilhelm Branner (27. maj 1904) rejste LMW til USA i tre måneder for at besøge sine to døtre i Boston. Man holdt bryllupsfest i LMWs lejlighed, og her deltog Astrid Warberg samt Alfred Goldschmidt (de to blev viet ugen efter) samt medlemmer af Alfred Goldschmidts familie. Hans mor ønskede som ortodoks jøde ikke at være med. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 62).
I oktober 1906 opholdt LMW sig i Malmø hos datteren, Astrid, som skulle føde sit første barn. (Astrid Warberg-Goldschmidt til Hohanne Goldschmidt 1906-10-02).
I 1907 boede LMW Sagasvej 10, 2. sal i København, og da var sønnen netop flyttet til to lejede værelser.
Omkring 1. april 1908 rejste LMW til Boston for at besøge sine to døtre, der var gift og bosiddende der. Hun blev i Boston i tre måneder eller mere. (LMW til Astrid 1908-06-29).
I maj 1911 rejse LMW sammen med datteren Astrid Goldschmidt til Berlin, Dresden, Schweiz, Nürnberg mv. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 85f)
I november 1911 og begyndelsen af 1912 boede LMW på et værelse hos Fr. Johnsen, Nørrevoldgade 29, 4. sal, København. (Laura Warberg til Astrid 1911-10-22).
Fra februar til maj 1912 var LMW hjemløs, mens hendes nye lejlighed i Kbh. blev sat i stand. Hun var en tid hos sin svoger og svigerinde på herregården Glorup syd for Nyborg. I maj rejste hun til Alhed og Johannes Larsen, og derefter tog hun til familien i Snøde på Langeland (LW til Astrid 18. feb., 7. april 1912 og 15. maj 1912). En rejse planlagt til maj 1912 blev udsat til september samme år, da Laura Warberg havde årebetændelse i et ben.
29. juni 1912 flyttede LMW ind i sin nye lejlighed i København. Denne lå på Dr. Abildgårds Allé 14 (Astrid Goldschmidt-Warberg til Laura Warberg 1913-02-05).
Ca. 1. marts 1913 kom LMW til Snøde for at opholde sig hos sin familie. Hun tog hjem derfra en af de første dage i april. Imens lånte Alhed Larsen og Christine Mackie moderens lejlighed i København (1913-03-17, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2619).
I maj 1913 opholdt LMW sig hos broderen Christian og hans kone, Eline, i København, og hun var ikke rask. Hun besluttede sig da for, at hun ville flytte til Kerteminde og skrev dette til datteren, Alhed Larsen, som svarede, at hun ville begynde at lede efter bolig til hende (1913-05-14, Alhed Larsen til Laura Warberg, BB2615).
Juni 1913 opholdt LMW sig i Kerteminde hos hhv. datteren Christine og hos Alhed og Johannes Larsen. Hun syntes, at sidstnævnte havde et meget uroligt hjem og nød at være mere i fred hos Christine (1913-04-12, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2623). I august 1913 så LMW første gang (i København) tegningerne til det nye hus, som Johannes og Alhed Larsen lod bygge til hende på grunden Strandgade 54 i Kerteminde, som de havde købt til formålet. Huset var tegnet med et værelse til barnebarnet Grethe (Jungstedt) og et par rum til Grethes mor, Ellen, også skulle bo der (LW til Astrid 2. aug. 1913, BB 2087).
I oktober 1913 opholdt LMW sig i Kerteminde. (Astrid W-G til LMW 1913-10-20). Julen fejrede LMW med familien i Kerteminde (1913-12-28, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2628).
Fra omkring maj 1913 havde LMW tilsyneladende ikke længere sin lejlighed i København eller egen bolig i det hele taget. Hun skrev 12. april til datteren, at hun havde inviteret Brønsted-familien til frokost, og at det sikkert blev sidste gang, mens hun selv havde lejlighed (1913-04-12, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2623).
LMW planlagde allerede i oktober 1913 at tilbringe januar og februar 1914 i København for blandt andet at købe diverse, som hun manglede (1913-10-10, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldscmidt, BB2631). Fra februar 1914 og mange uger frem var LMW syg af eftervirkninger af influenza og muligvis også andet. Hun var meget træt, havde problemer med hovedet og øjnene, tålte ikke at tale længe med andre, hendes ben gjorde ondt mm. (1914-02-22, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt BB2622. Helbredsproblemerne er også omtalt i flere andre breve fra perioden).
Først i maj 1914 var LMW på besøg hos Poul Caspersen og hans kone i Københavnsområdet. Hun blev syg, mens hun var der, og Caspersens tog sig godt af hende. "Kalder det et Held, jeg blev syg der", skrev LMW (1914-02-05, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2620).
I maj 1914 flyttede LMW ind i huset på Strandvejen/i Strandgade. Badeværelset og køkkenet var ikke helt færdige, og dørene kunne endnu ikke låses. Man havde ét håndtag til alle dørene, men dørene kunne let åbnes med et andet redskab. Da LMW var bange for indbrud, fik hun en stor ulvespids (hund) med ind i huset de første nætter. LMW indviede 17. maj 1914 huset sammen med blandt andre Clara Syberg og barnebarnet Grethe. (1914-05-17, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt). Allerede inden huset blev bygget, vidste LMW, at hun fik et kønt værelse, og at hun ville kunne se stranden fra sengen. (1913-10-10, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2631). Der er yderligere beskrivelser af huset i LMWs brev til Astrid Warberg-Goldschmidt 1914-03-22 (BB2621).
Haven ved det nye hus var endnu ikke anlagt, da LMW flyttede ind. Johannes Larsen gav i februar 1914 en gartner malerier i bytte for planter og anlægsarbejde (1914-02-22, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2622).
I 1914 underviste LMW sit barnebarn, Grethe, g. Jungstedt, i fransk (1914-03-08, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2616).
I 1917 var der en periode, hvor LMW ikke var i brevkontakt med datteren Astrid. Dette skyldtes formodentlig, at Astrid havde forladt sin mand, Alfred Goldschmidt, til fordel for den purunge Jørgen/Buf Schou, som hun hurtigt fik en datter med. Astrid skrev til søsteren Johanne: "Dette er dog så meningsløst, synes jeg, at gå og være misfornøjet med mig, når jeg går og er så rasende glad og lykkelig." (Astrid Warberg-Goldschmidt til Johanne C. Larsen 1917-11-14, BB0457).
1918 flyttede LMW ind hos Agraren (Adolph Larsen) og hans kone, Johanne (en datter af LMW) på gården Store Kærbyhus i Kerteminde med en husassistent. Johannes Larsen lejede derefter Strandgade 54 ud. Arrangementet skyldtes muligvis Larsens økonomiske problemer.
I 1920 købte LMWs datter, Ellen Sawyer, Kirkemøllehuset af Alhed og Johannes Larsen. Dette hus lå ganske nær Larsens eget hus på Møllebakken i Kerteminde. Laura Warberg kom til at bo hos Ellen Sawyer fra ca. 1920.
Ifølge interview med Grethe Jungstedt flyttede Laura Warberg på sine gamle dage til København for at være nær flere af sine børn. Hun kunne ikke lide at bo alene i huset på Møllebakken, da Grethe var flyttet hjemmefra og EMES var ude hos klaverelever det meste af dagen.
I 1922 svarede Astrid Warberg-Goldschmidt LMW på et brev, hvoraf det fremgik, at der var "rystende Tilstande" i Johanne/Junge og Adolph/Agraren Larsens hjem. Disse tilstande handlede formodentlig om, at han drak (1922-04-20, Astrid Warberg-Goldschmidt til Laura Warberg, BB2490).
Sommeren 1922 havde LMW og datteren Christine planer om at rejse til Tyskland, men alle frarådede det pga. urolige forhold. LMW tilbragte en del af sommeren i Brædstrup hos sønnen og hans familie (1922-07-13, LMW til Bes).
Laura Warbergs værelse på Møllebakken lå i gavlen (hvilken af dem vides ikke) i "Sidehuset" (Gæstehuset) (Johannes Larsen til Johan Larsen 1937-04-21, hvori Larsen fortæller, at han har håndværkere i "din Mormoders Gavlværelse").
LMW døde 10. april 1926 i Kerteminde efter nogle måneders sygdom. Man holdt gravøl i Johannes Larsens værksted, da spisestuen var for lille til at kunne rumme den store Warberg-familie.

Referencer

Erland Porsmose: Johannes Larsen. Kunstner, menneske og naturiagttager. Gyldendal 1999
Birgit Bjerre: Marie - uundværlig husholderske i to kunstnerhjem. Østfyns Museer 2012
Christan Brandstrups erindringer (nettet, lokaliseret april 2020).
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv