Fynboerne

Om materialet

Betegnelsen "Fynboerne" bruges om en række danske malere, hvis kernegruppe er den gruppe af kunstnere, som var elever på Kristian Zahrtmanns kunstskole (Kunstnernes frie Studieskoler) i 1880’erne og som havde tilknytning til Fyn samt kredsen omkring disse:
Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen, Poul S. Christiansen, Jens Birkholm, Alhed Larsen, Anna Syberg, Christine Swane, Sigurd Swane, Kai Nielsen, Nikolaus Lützhøft, Carl Petersen, Peter Tom-Petersen, Harald Giersing.

I dag er Fynboernes kunst især repræsenteret på henholdsvis Johannes Larsen Museet i Kerteminde og på Faaborg Museum i Faaborg.

Johannes Larsen Museet blev åbnet i 1986 i den villa, som Alhed og Johannes Larsen byggede 1901-1902 på Møllebakken i Kerteminde og er siden blevet udbygget i flere omgange med lokaler til særudstillinger og den faste samling.

Faaborg Museum blev oprettet 1910 i konservesfabrikant Mads Rasmussens lejlighed i Faaborg og udvidet 1915, hvor samlingen blev placeret i Carl Petersens nyklassicistiske mesterværk af en bygning, som var skabt til formålet. Mads Rasmussen overlod arbejdet med at udvælge værker og indrette museet til kunstnerne selv - mens han bekostede indkøbene.

Begge institutioner har siden oprettelsen fået materiale om kunstnerkredsen foræret især af malernes efterkommere, og disse har desuden indleveret et stort antal breve og dagbøger til Det Kongelige Bibliotek. Der er derfor et righoldigt arkivmateriale om kunstnerne, som takket være dette projekt nu bliver åbnet for det almindelige publikum. Materiale fra Johannes Larsen Museet og Faaborg Museum bliver suppleret af materiale fra Faaborg byhistoriske Arkiv, som hører under Øhavsmuseet Faaborg. Her findes et stort arkiv efter Mads Rasmussen, som ud over at dokumentere hans erhvervsmæssige virke i Faaborg, også indeholder en righoldig korrespondance mellem Mads Rasmussen og Fynboerne i perioden 1910-1915 under Faaborg Museums oprettelse

Databasen
Man kan i databasen se dels det originale materiale i scannet form og dels en transskription af materialet. Yderligere findes der biografier på de i materialet omtalte personer samt uddybende kommentarer til indholdet.

Databasen er stadig under udarbejdelse, hvilket betyder, at en del materiale endnu ikke er lagt ud, der mangler biografier over visse personer, og der er kun læst korrektur på en del af indholdet.
Afgrænsninger
Tidsmæssig er materialet i databasen afgrænset af starten på Kunstnernes frie Studieskoler og afviklingen af kunstnerkolonien i Kerteminde, dvs. midten af 1880’erne til slutningen af 1920’erne.

Da arbejdet med databasen er meget tidskrævende, har det været nødvendigt at foretage et udvalg af brevene. Således er breve til og fra kunstnernes søskende og børn kun i visse tilfælde medtaget i arbejdet, og kun i mindre omfang er breve mellem kunstnerne og deres forældre lagt i databasen. Forretningsbreve og fakturaer er ligeledes i stort omfang valgt fra. Der findes på de to museer og arkiver således et omfattende materiale, som ikke i første omgang er tilgængeligt i databasen, men det er vores håb, at det på et senere tidspunkt kan blive digitaliseret og lagt ud.

Afskrivning
Medarbejdere ved Faaborg Museum/Øhavsmuseet Faaborg og Johannes Larsen Museet har renskrevet materialet, skrevet de biografiske afsnit mm.
Brevene er afskrevet, som de optræder i originalteksterne.
• Stavning (inklusiv stavefejl) og grammatik er bevaret i afskrifterne. Hvis der i originalteksten eksempelvis mangler ord, så det i sammenhængen er meningsforstyrrende, er ordet indsat i skarp parentes.
• Overstregninger i originalteksten er gengivet i skarp parantes og i det omfang, det er muligt at tyde ordene.
• De steder, hvor skriften er vanskelig at tyde, er markeret [ulæselig] i en skarp parantes.
• Hvis dokumentet er beskadiget på en måde, der hindrer læsning af teksten, er der gjort opmærksom herpå i en kantede paranteser: [papiret mangler]

Brevene er som udgangspunkt ikke forsynet med sideangivelser i afskriftet.
I Johannes Larsens dagbøger er venstresiden ofte tom. Nogle af dagbøgerne er forsynet med sidetal. I disse tilfælde henviser et tal og en * i afskriftet til en højreside. Såfremt der er skrevet eller tegnet på venstresiden markeres denne side i afskriftet som fx ”*9a”, mens den tilhørende højreside kaldes ”*9b”.
Andre af Johannes Larsens dagbøger er uden sidetal. I afskriftet af disse markeres sideskift kun med *.

Brevenes og dagbøgernes datering:
I de tilfælde, hvor brevet er forsynet med datering, er denne angivet.
Når brevet er uden datering, men det er muligt at tyde en dato på kuvertens poststempel, er datoen herfra anført.
Hvis hverken brev eller den eventuelle kuvert - for langtfra alle kuverter er bevaret - er forsynet med datering, fremgår det af feltet ”Dateringsbegrundelse”, hvordan man er nået frem til en datering.
Dagbøgernes datering fremgår af feltet ”Fra dato til dato”.
Afsender og modtager:
Når der er flere personer, som har underskrevet et brev, eller der er breve fra flere mennesker i samme kuvert, er der gjort opmærksom på dette forhold i databasen.
Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor brevet er stilet til flere personer.

Afsender- og modtagersted:
Kun når det af brevet eller poststemplet samt i visse tilfælde af brevets indhold fremgår, hvor brevet er forfattet, eller hvortil det er sendt, er oplysninger om afsender- og modtagersted tastet ind i databasen.

Dokumentindhold:
Der gives et kort referat af brevets indhold. Ved udarbejdelsen af referatet er der lagt vægt på de centrale personers kunstneriske virke, deres samarbejdsrelationer mv. og mindre på eksempelvis familieliv, måltider mm.

Omtalte personer:
Som udgangspunkt er alle personer, som er nævnt i brevene, oprettet med hver deres biografiske tekst. Således eksempelvis også musikere, som de centrale personer har oplevet ved en koncert, forfattere, hvis bøger, de fortæller hinanden om osv.
Biografierne er både omfangs- og indholdsmæssigt meget forskellige. Dette skyldes flere forhold. Mens det er ganske nemt at finde materiale om diverse anerkendte kulturpersonligheder fra perioden, er det meget vanskeligt at finde frem til oplysninger om en ung pige, som i 1900 var "i huset" hos Alhed og Johannes Larsen - ikke mindst hvis man fra brevene kun kender hendes fornavn.
Museerne har ikke, når det angår kendte kulturpersonligheder, fundet det væsentligt at skrive omfattende biografier ind i databasen, eftersom det vil være relativt nemt for databasens brugere at finde oplysninger om biograferede personer af denne art og hans/hendes liv og levned via andre kanaler. Fokus er i disse sammenhænge derfor især lagt på at indskrive oplysninger, som specifikt stammer fra kilde- og brevmaterialet, og som ikke umiddelbart dukker op, hvis man søger i den gængse litteratur.
Det er tilstræbt i biografierne at oplyse, hvorfra de indtastede informationer om personerne stammer.
Der er ikke indsat fotos af de biograferede personer.

Omtalte steder:
Der er i databasen indlagt en funktion, så lokaliteter omtalt i brevene kan ses på landkort.
Eksempel: Fyns Hoved, hvor både Johannes Larsen og Fritz Syberg holdt af at male.

Omtalte værker:
I de tilfælde hvor det er åbenlyst, hvilket maleri/værk, der er omtalt i et givet brev, er et foto af værket indsat (hvis det har været muligt at finde et sådant) ledsaget af diverse værkdata.
Når et kunstværk er omtalt, uden at det umiddelbart har kunnet identificeres, er det skrevet ind i databasen eksempelvis som: Alhed Larsen maler et billede af hyacinter.

Skanninger af breve:
Der er i databasen indsat skanninger af originalbrevene samt af siderne i Johannes Larsens dagbøger i høj opløsning.
I en del af Alhed og Johannes Larsens breve til hinanden er der klippet huller (de ses som sorte felter i skanningerne). I brevsamlingen er frimærkerne også af og til klippet af kuverten, og klippet er gået igennem brevet også, idet man ikke har besværet sig med at tage dette ud af konvolutten. Larsen-familien og Johannes Larsen Museets medarbejdere antager, at børne- eller oldebørn til Alhed og Johannes Larsen har klippet frimærkerne af til brug for en samling – og dermed desværre også beskadiget mange breve. I nogle tilfælde, blandt andet iblandt Anna og Fritz Sybergs korrespondance, er frimærker klippet af postkort, hvorved store dele af teksten mangler - antagelig af samme årsag som for Alhed og Johannes Larsen breve.

Læs mere om arkivet