1941-05-20

Lindøgaard 20-5-1941.
Kæreste lille Dis! X Til Lykke med Gardinerne dejligt!
Tænk, at du har Polyp-Historien overstaaet! Det er vel nok godt, jeg havde gruet paa dine Vegne, men anede ikke noget om, at det var saa nær forestaaende. Tænk, at du har gaaet med saadanne Bæster i dig! Det var altsaa ikke saa slemt at gaa hjemme? Men maaske lidt letsindigt i din Alder at foretage at foretage dig så meget X [”X” indsat over ”meget”] lige efter saadan en Operation. Mon nu de Galdeanfald havde noget at gøre med den? Det vides vel ikke. Hvor og hos hvem blev det lavet? Og tænk, at du tog helt alene derud og ikke havde en Smule Støtte af en af dine. Naa, nu er det altsaa ovre og godt det samme! Jeg haaber da, at Nus igen er kommen over sit? Nu har vi jo faaet Varme, jeg har lige været en lille Tur ude i Haven i det dejlige milde Vejr, nu skal jeg love for, der er kommen Fart i det hele, alt myldrer op af Jorden, især Græsset hvad betyder saa uendelig meget for de stakkels slunkne Kreaturer Manse tager sig med Lidenskab af Køkkenhaven i Aar; de har plantet 1000 (!) Jordbærplanter og c. 70 Hindbærbuske [”de har plantet 1000 (!) Jordbærplanter og c. 70 Hindbærbuske” indsat over linjen] han har f. Eks. saaet al Kaal, da Planter fra Gartnerne var fantastisk dyrt i Fjor og selvf. værre i Aar. Vi har flyttet den store Køkkenhave ud i Marken – allerede i Fjor, og vi har haft kolosalt med Grønsager; vi har endnu masser af store Selleri; saa snart vor lille Husalf bliver færdig med sin Vask, hun gnider kraftigt derude, kan jeg høre, skal hun koge hen af dem (Manses Idé) da nogle af de sidste var begyndt at raadne indeni. Hvidkaalen er lige sluppet op, men Rødkaal som vi spiser til alt muligt – Flæsk, Vildt o. lgn. samt Porrer har vi stadig godt med. Hvor er det vidunderligt med Grøntsager, jeg personlig er vild efter dem og skal jo have dem. Tak for det lille Skrift! Bare nu vor danske Landbostand ikke vil være altfor trøv med at faa fat paa det nye og selvfølgelig rigtige; at der er noget galt ser vi jo tydeligt. Amerikas gradvise Forandring til Ørken er efter min Mening, en Verdenskatastrofe og vi her hjemme er jo godt med. Hvis der var noget ved vore [”e” sidst i ordet overstreget] Landbovidenskab, tog den jo fat paa det og fik Konsulenter til at undervise os Bønder – smaa og store. Det var ikke
2
helt nyt for mig, idet jeg ejer og har læst – i hvert Fald delvis – Pfeiffers Bog, jeg husker ikke Titelen Drengene fik lavet deres Møddingsplads an efter Anvisningen i Bogen. Se, alt det, som jo om 20-30-40 Aar [”Aar” indsat over linjen] vil være praktiseret her i Danmark og redde Landbruget fra Forfald, kan vi jo takke Tyskerne for. Dygtige er de jo, hvor er det Synd, at de har den skæbnesvangre Opfattelse, at de skal være Jordens Herrer. Gud ved, hvordan det ser ud dernede, Menigmænd som vi ved det jo ikke, men godt er det jo næppe for dem. Dog maa vi jo huske paa at deres Balkansejre bidrager til at holde Folket i Aande. Vigtigere end Hess-Forteelsen synes jeg næsten er, at det igen gaar Engl. godt i Afrika. Tyskerne paastaar jo, at de igen har taget Sollum, Engl. siger nej: Abessinien er jo paa Nippet nu, men det er vel at mærke ikke Tyskerne, der er blevet slaaet, saa de forb. Asner har jo stadig Grund til at triumfere. Jeg har ikke kunnet frigøre mig fra, at der laa Nazi–Rævestreger bag Hess-Begivenheden, men ingen synes jo at mene det. At Hess ligefrem skulde have givet sig til at bekæmpe Hitler efter mindst 15 Aars fortrolig Samvær og Beundring fra Hess’ Side, kan jeg næsten daarlig faa mig selv til at tro, men hvis han er flygtet for Livet, maa det være saadan. Men har Churchill ikke sagt, at han ikke vil give Underhuset Redegørelse for Episoden – det har jeg da faaet fat paa. Naar ”man” tillægger den saa stor Betydning maa det jo være fordi man føler sig overbevist om, at den skyldes Kludder i Nazi-Regeringen, men har man egentlig Vished for det: Fanden i det, hvor man ved lidt. Hvad er Jeres Erfaring m.H.t. den danske Stemning overfor Tyskerne? Elle ved fra Politimesteren i Kj. at en af de øverste Politimyndigheder havde udtalt, at det blev ”værre og værre” med Tysker-Hadet, og at Myndighederne havde Besvær med at holde Folk rolige. Det lyder godt, men jeg synes, der er mange kedelige Eksempler paa det modsatte. Madsen-Mygdal, Gudmund Hatt og mange mindre Aander. Dr. jur Asche, som har skrevet om udenrigs Politik i Venst.bl. i flere Aar, afslørede sig som fuldblods Nazist efter d. 9nde April. Hvad mener dog de Mennesker. De maa have glemt eller slaaet en Streg over Nazismens Forbrydelser (Jøder, Konzentr.) og hvor kan de dog det? det viser dog klart, hvad Aand, der behersker dem. Men de har vist for en Del Ret i deres økonomiske Betragtninger og det er
3
Efter Middag
vel det, visse meget jordbundne Aander ikke kan staa for. Jeg tror, jeg mener og har Erfaring for, at langt de fleste Mennesker ser alt under Synsvinkelen: Økonomi! Gud hvor er de [”de” indsat over linjen] smaatskaarne.
Der er mange Artikler i Fyens Venstbl. som jeg ikke kan fatte, at Brixtofte vil have i sit Blad; mange Ledere f. Eks. hvis jeg husker det, skal jeg sende Lederen for i Dag. Du tænker maaske: ”klip ud med det samme”, men Mændene har ikke læst Avisen endnu. Manse gik efter Middag ud til sit Solbad og stopper det lille Skrift i Lommen – det du sendte mig. Han er i høj Grad lydhør for Sagen. Manse er i det hele taget et intelligent Menneske, Dis, og han forstaar at bruge sin Intelligens til praktiske Ting. Tinge er ogsaa intelligent, navnlig ved han en Masse, han har noget af Lases fænomenale Hukommelse, men han svæver altid lidt.
Saa er der lille Skipper – jo Tak, hun har det efter hendes Breve at dømme udmærket, er glad ved det hele og er rask, har ikke haft een Dags Hovedpine og bliver ikke overanstrengt med Arbejde. Hun og en anden Elev har besøgt en 3die Elev, hvis Hjem ligger 17 Kilometer fra Odder; de tog af Sted Lørdag Aften og blev der om Natten; der er en meget stor Gaard, 160 Tdr. Land. Der er Elevens Mor, som Bibbe syntes vældig godt om hendes Bror som har [”har” indsat over linjen] Gaarden og hans Kone er forhenv. Sygeplejerske – en Personlighed, skriver Bibbe: De havde baade Klaver og de rigtige Noder; Bibbe spillede Schubert for dem, hvad de tydelig var meget glade ved. Ja, det var rigtig nok godt, at Bibbe fik sig mandet op til at begynde paa noget; jeg har før foreslået Sygepleje, men paa den Tid vilde hun ikke høre tale om at tage hjemme fra, Røde Kors Arbejdet gav hende Impulsen og saa blev det til noget. Vi er godt tilfredse med den nye Pige, hun er navnlig saa umaadelig sød og rar; jeg kan ikke vide, om hun ikke ogsaa føler sig lidt godt tilpas her; en Broder tjæner i Kølstrup og det er jo ingen Vej at tale om, og en Veninde er paa Højskolen i Kjerteminde; hun har fortalt mig, at her er kun halvt saa meget at lave som der, hvor hun kom fra i Jylland. Og saa er hun økonomisk, hvad der jo har knagende meget at sige, naar hun skal lave Maden. Min hidtil eneste Indvending er den at hun nok kunde være lidt renligere med sig selv. Maaske det kan bedres ved Eksemplets Magt.
4
Hvor er det dog vidunderligt med Jannas Forretnings Fremgang, men hvor skal hun faa alt det lavet? Jeg er ikke rigtig klar over, hvem hun har som Hjælper foruden Sus. Bare Janna dog var lidt stærkere, men nu har vi da faaet Varmen. Jeg har i Dag for første Gang siddet i Haven og haft mine Knæ i Solbad, det var henrivende. Men vi har ikke mere den Fuglesang som i de første Aar. Jeg mener, det skyldes et Skadepar, som har boet her nogle Aar, de tager jo Æg og Unger fra Smaafuglene, eller jager dem væk. Fugle har jo god Forstand paa deres smaa Omraader, og de ved, at Skaderne er deres Fjender. Men Agraren og Manse er glade ved og interesserede i Skaderne og vil nødig skyde dem – og det maa de jo om, jeg har jo heller ikke ligefrem Bevis for at Sangfuglenes Flugt fra os skyldes dem.
Du har saa ikke endnu bestemt, naar du vil komme her – skriv det saa snart du ved det, Marie Balslev har lovet at besøge mig i Juni og vi har desværre kun 1 Seng! Ja, nu gør du store Øjne, men Drengene har taget deres store faste Træsenge bort og ligger i rigtige Senge. Det kunde jo være morsomt om du og Marie traf til at være her samtidig, i saa Tilfælde kunde du jo mulig sove paa Divanen her i Folkestuenden ene Nat [”den ene Nat” indsat over linjen], der spises jo i Køkkenet, saa de ikke forstyrrer dig om Morgenen. Er det ikke sødt af Marie, at hun vil komme? Jeg slog paa det og saa viste det sig, at hun havde Turen planlagt.
Onsdag 21 Maj Jeg naaede ikke at faa mit Brev med Posten i Gaar, men du er vel heller ikke kommen hjem endnu. – Jeg holder et lille Husmandsblad (3 kr. årlig) her er en Artikel, kan du ikke læse den og sige mig om du forstaar den – jeg ikke.
Vi fik i Aftes Visit af vor Brugsmandsdatter, hun er saa knusende sød mod os altid, god Veninde af Bibbe. Skønt vi nylig har faaet, kom hun med Tobak baade til os og Drengene samt Brystsukre til mig; men det er jo en stor Hemmeli[g]hed, at hun favoriserer os fremfor andre. De har et frygteligt Besvær med at skifte Sol og Vind lige.
Nu er der ikke mere denne gang – det skulde da lige være at jeg glæder mig usigeligt til dit Besøg. Du kan vist selv tænke hvad det betyder for mig som sidder hen. Tusinde Hilsner til Jer alle tre, din Junge.