1947-11-29

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
[Skrevet af ukendt:]
x Smørmærke!
1ste December 1947
besv. 10. Dec.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.

[I brevet:]
Lindøgaard Lørd. 29-11-47.

Kære lille Dis!
Det var dog en hel Velsignelse at faa saadan et godt Brev fra dig, det var saa sandelig en god Tur, han der havde til Kontoret. Naar I faar fuld Gage baade for Nov. og Decemb. kan I saa ikke lægge lidt af det til Side til Skatten, for den bliver jo hamber til næste Aar, naar I faar mindre at leve af, men alligevel skal af med den sædv høje Skat. De Blade du skrev om, har jeg regnet sammen til 184 Kr. årlig det kan der købes en hel Del Mad for. Ja, det var som jeg vist skrev, at en Ændring paa Sagerne vilde hjælpe paa Axels Helbred – det er jo endelig ikke saa svært at regne ud, for Nerver er jo paa Spil alle Vegne. Hvor er det dog dejligt, lille Dis! Tror du nok, du kan faa Raad til det Nyborg-Ophold, som jeg ser hen til med saa stor Forventning. Skulde vi faa daarligt Vejr, har vi da nok at snakke om indendørs. Ser du ikke ogsaa hen til det som en god Oplevelse? Vi maa se at faa det til at blive af. Naar vi kommer ind i det nye Aaar, vil jeg spare sammen til det og jeg tror [”tror” indsat over linjen] ogsaa godt, jeg kan bestride vort fælles Cerutbehov, din Rejse til Nyborg er jo dyrere end min. Saa vil Lauritz hente os ud til dem, saa du faar Bibbe at se i hendes Hjem, og maaske han ogsaa vil køre os en Tur f. Eks. til Glorup, til de gode Titter – det har jeg nu ikke talt med ham om, men han er vældig flink med Bilen hvis hans Dæk bare vil holde, de er frygtelig skrøbelige og han kan ikke faa nye. – Vi havde saadan en morsom Aften
2 Jo ["Jo" overstreget] i Torsdags. Vi havde faaet dem til at kommer herud og havde lavet fin Aftensmad til dem: Dug paa Bordet, Bajere – den sidste Rest fra Gildet – 2 Fasaner, henkogte og pænt koldt Bord; de var begejstrede og overraskede. De kom om Eftermiddag, men vi havde saadan et morsomt Besøg; Gretes Bror, Børge, arbejder hos en Mand, der hedder Vincent – fransk Afstamn. – han har en en Gros Forretn. Med Luksusting Julekort, Servietter, Gengivelse af Malerier, Børnebøger o.s.v. o.s.v. [”o.s.v. o.s.v.” indsat over linjen] De kom for at se det Maleri af Las med Agraren, der sidder paa Andetræk; Tinge og Manse har jo hver sit Maleri, Studier af ["af" overstreget] til det store som hænger paa Statens Museum for Kunst. Han valgte vores fordi det var lettere at gengive. Dagen efter skulde de ud til Las for at blive enige med ham; de har før lavet noget af hans, og da fik han 8000 Kr. men denne Gang menes han at ville forlange Halvdelen af Nettofortjenesten, og det er jo et skrapt Forlangende. Du kan ikke tænke dig, hvor den Mand var henrivende. Dis, der er nu noget ved Kulturmennesker! man ved det øjeblikkelig naar han træder ind i ens Stue, og soler sig ved at være sammen med et Kulturmenneske, og saa var han saa elskelig; vi snakkede og snakkede og faldt saa glimrende sammen. Som vi ærgrede os, da det for sent gik op for os, at vi godt kunde have faaet dem, ham og Børge altsaa, til at blive, for de skulde hen til Odense og sove der. Selv Agraren sagde, at det var helt vemodigt at sige Farvel til ham. Ham maa vi henvende os til, hvis
3 du laver en Børnebog, han ”gør” i den Slags, du kunde maaske sammen med Janna tjene store Penge ved det.
Det havde først været Meningen, de skulde laane det Billede, som Tinge har, og da det saa blev vores, sagde Børge til ham, at saa blev Tinge vist lidt skuffet, saa sagde Vincent straks: godt, saa siger vi 500 Kr, saa kan de faa 250 Kr hver – Tinge og Manse altsaa. Bare for at laane det Billede!!
Til Aftenkaffen kørte Lauritz ned eft. Grete og Tinge, Søren ankom i Bil, og vi havde en umaadelig morsom Aften Næ, hvor Snakken gik. Vi havde anstrengt os, havde til Kaffen hjemmebagt Franskbrød m. Ost og Marmelade, en Lagkage med Chokoladeglassur samt en Æblekage, godt m. Flødesk. De jublede højt, da det kom paa Bordet. Det var sidste Aften i vores gode Stue; næste Morgen flyttede vi ned i Spisestuen; vi tør ikke mere fyre deroppe, for Brændselet svinder foruroligende. Det værste er jo med Julen, men saa fyrer vi op i Manses Stue, Havestuen lige til Juleaften, saa vi kan have Julestue der. Her er saamænd ellers hyggeligt nok; Gulvtæppet er her nede, mine pæne Blomster er flyttet herned, jeg har 3 blomstrende Alpevioler, hvoraf den ene er selvopdreven og jeg har to andre som endnu ikke er kommen i Blomst. Her er yndigt, men alligevel savner jeg jo min Stue.
Søren er en Kammerat af Bibbe fra Middelf. Sinds.s.h. hun har været et Aar i Paris som Nurse er nu sygeplejerske i Kjerteminde en meget sød Pige. - - Vi har det alle godt her. Hermed 1 Smørmrk.
Masser af Hilsner til Jer begge