Menu

Fynboerne

1945-02-09

Dokumentindhold

Johanne/Junge har fået brevpapir af Andreas/Puf og Else Larsen i julegave.
Hun takker for de lånte fotos af børnene. De ser slet ikke jødiske ud.
Johanne takker også for tobakken, og hun vil gerne købe mere.
Det er godt, at Janne har hjælp efter fødslen nu, hvor man hverken har varme eller lys nok.
Det er ved at blive forår.
Martin/Manse har været aktiv med at skaffe brændsel.
Grethe og Martin er omsider blevet gift, og familien har haft en hyggelig fest.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Modt. 12’ Febr. 1945
verset? besv. 13’ Febr.

Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.

[Fortrykt på kuvertens bagside:]
JOHANNE WARBERG LARSEN
LINDØGAARD
[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Dræby St.

[Fortrykt på s. 1:]
JOHANNE WARBERG LARSEN
[Håndskrevet i brevet:]
Lindøgd. 9-2-1945

Kære lille Dis!
Jeg har paa Fornemmelsen at dette kun bliver et lille Brev, til gengæld skal det være paa mit fine nye Brevpapir, som jeg fik af Puf og Else til Jul; jeg er vældig stolt af at have Br.papir med Navn. Desværre er det med Linier, hvad der navnlig slet ikke passer til fint Papir.
Tak for dit sidste Brev. Ja, næppe havde jeg sendt dit Brev sidst, før jeg kom i Tanker om Billederne, jeg var lige ved at sende dem næste Dag, men tænkte saa, at det hastede nok ikke saa meget at jeg behøvede at afse 20 Ør. paa dem – 20 Ør. er dog Penge! De er aldeles henrivende hun ligner jo Sjums op ad Dage; hun maa være en yndig lille en. Drengen er ogsaa sød hvor ser han dog uendelig lidt jødisk ud, hun ogsaa. Tak for Laan! Og vil du sige Axel Tak for Tobakken den er ganske dejlig, jeg bruger den til at blande mel. min hjemmedyrkede Tobak, hvis Axel vil sende mig en 1 Pakke til, hvad jo slet ikke haster, kan jeg sende en Femmer, det kan jeg for Resten gøre med det samme, mere har jeg ikke Raad til, jeg er kommen lidt bagefter i denne Mdr. Julen var mig mægtig dyr. 45 Kr. for Frakken, 20 Kr. til et Træsnit til Bibbe og alle andre Gaver til dem her hjemme ogsaa altfor dyre, saa kommer man jo ba’ etter.
Hvor var det dog dramatisk og spændende med Jannas Fødselsfærd, og hvor var det en glimrende Præstation men 5 ½ Pund er jo lidt bitte; begge Drengene her vejede 9 Pund og Bibbe 8, og endda synes jeg de var smaa. Nu hører jeg næste Gang maaske om hendes Hjemkomst, det bliver ikke let for hende med al den Lys og Varmerationering, godt at hun har sin Svigermor til at støtte sig i den første svære Tid.
Apropos Varme! Vi priser Tøvejret og fryser ikke, naar det er saa mildt i Vejret, selv med vores meget nedsatte Fyring. Nej, du kan tro, der er intet at bebrejde Manse, det har ligget ham stærkt paa Sinde hele Tiden, og han har købt for noget af [”af” overstreget] over 1000 Kr Brændsel. At han fik skaffet det sidste Læs Brunkul var lidt af en Bedrift, men Himmelen være priset, at han fik det, ellers havde det set galt ud. Hele Egnen her er ramt af Brændselsnød, der fryses mange Steder. Grunden er nok at Tørvene her – jeg mener dem vi fik her omkring [”omkring” indsat over linjen] var saa utrolig udrøje, saa alle har forregnet sig, da de købte ind. For vores Vedkommende A.M.s skamløse Ødslen jeg er lidt bitter over det, for baade Manse og jeg havde arbejdet for at faa hende til at spare. Manse mente, det var fordi hun ikke vilde, altsaa en Slags Stædighed – Jyderne er jo saa stædige, men jeg mente, det var Dumhed. Men bebrejde Manse noget, kan man sandelig ikke, han er hundeangst for at jeg skal fryse. Nu fælder han en af vore mægtige Popler i Haven, for at have godt med Brænde næste Aar – hvad vi for Resten ogsaa havde i Aar, men intet forslog jo. - -
I Gaar havde vi saamænd Bryllupsgilde. Endelig havde Grethe faaet sine Skilsmissepapirer i Orden, saa de kunde blive gift, og lille Grethe var lykkelig; det var ikke saa rart for hende at være ”ugift”, naar hun var saa iøjnefaldende langt henne. De mødte Kl 10 henne hos Sognefogeden i Dræby og havde en hel hyggelig Stund hos de meget flinke Mennesker, fik Vin og mange gode Ønsker. Jeg har altid holdt saa meget af den Sognefoged. De kom her ved 11 Tiden, saa glade og fornøjede og saa saa smukke ud, da de straalende kom kørende ind i Gaarden i Giggen.
Saa kom Drengene, rene og fine, de havde selv besørget deres Omklædning og til Tilfredshed. Agraren havde været i Munkebo om Morgenen og købt en rød Alpeviol til Grethe; den stod midt paa Bordet, som var dækket med alt vores pæneste Udstyr. Vi fik jævn Suppe (henkogt) med Ærter og Gulerødder, 2 mægtige Hanekyllinger med Agurker og Gélé samt en fortræffelig Æblekage. Da vi helt er hørt op med at bage, havde vi købt Lagkagebunde og Smaakager til Kaffen som vi nød midt paa Eftermiddagen. Vi havde lige faaet Cigarer fra Brugsen, saa Røg manglede heller ikke. Det var saa baade festligt og hyggeligt. Vin kunde vi jo ikke præstere, men saa drak vi Æblemost af Vinglas, saa vi kunde drikke deres Skaal, de havde faaet en Stol, en Slags Lænestol af Familien i Kjerteminde af Manse et Gavekort i Brugsen paa 25 Kr. og nu har jeg lige hørt, at Naboerne har skillinget sammen og overrakt dem en Konvolut med 65 Kr. Jeg er saa rørt over det. Der var et Telegram fra Ruth Petersen, hvem Bibbe har holdt à jour, saa det var jo ude omkring og lille Ole har heller ikke kunnet holde tæt, men fortalt det til deres Nabokone.
Nu kan vi snart faa Foraar, Vintergækkerne er snart store ude i Haven og jeg tror, men er ikke sikker, at jeg hørte Viben i Gaar, da jeg var i Haven; jeg synes aldrig vi har ventet Foraaret med saa stor Længsel som i Aar, og hvis de nu ikke kan præstere Lys til os mere, saa maa vi sandelig være taknemmelige for at vi gaar den lyse Tid i Møde.
Vi har hørt fra Bibe, hun er glad ved sit nye Arbejde, hun skriver at det hele er saa udmærket organiseret der, meget bedre end i Odder.
[Indsat øverst på s. 4; på hovedet:] Saa bliver det ikke til mere denne Gang; tilgiv mig at jeg glemte Billederne sidst, jeg var saa vred paa mig selv for det og forstaar ikke, hvordan jeg kunde være saa sløset
[Indsat øverst s. 3; på hovedet:] Hermed Femmeren, hvis det næste Gang bliver lidt mere, kan jeg maaske udligne med Frimærker, eller har I dem gratis? Hils Axel! Tusind Hilsner Junge

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Det er uklart, hvem børnene på fotografierne var. Adam Goldschmidts datter, Lena Brita, blev født 1942. Ina Goldschmidts Harriet i 1927, Ulf i 1933. Janna Schous datter, Pernille, er født 1945, men eftersom Jannas far var Jørgen/Buf Schou, var hun ikke af jødisk slægt.
Det vides ikke, hvem Ruth Petersen var. Ej heller kendes navnet på Janna Schous svigermor.
Johanne købte en dyr frakke og et træsnit af Johannes Larsen som julegaver.

Adressen er skrevet bag på kuverten

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2451

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt