Menu

Fynboerne

1922-09-15

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Rylen er ankommet til Femø med Johannes Larsen og Achton Friis om bord. De besøger også andre mindre øer i omegnen og sejler også til Bandholm på Lolland med besøg i Knuthenborg Park. Alhed Larsen får anvisninger i forhold til håndværkernes arbejde i villaen, og Puf skal sørge for at få stækket vingerne på ænderne korrekt.

Transskription

Fæmø 15 Septbr Fredag 1922

Kæreste Alhed!

Tak for Brevet. Vi er lige kommen ind i Havnen her og Friis har været oppe at hente Post, foruden Dit Brev en Blokbog fra Papirpetersen, meget belejligt da der kun er 2 Blade igen i den anden. Desværre er det nu begyndt at regne igen, det har vi jo haft lidt rigeligt af men jeg har dog hidtil faaet lavet 5-6 Tegninger. Vi har nu været paa Fejø, Skalø, Askø, Lilleø og Lindholm siden jeg skrev sidst. I Gaar tog vi fra Askø over til Bandholm for at forsyne os med Brød, Øl og Brændevin der var ved at slippe op. Mens Petersen provianterede var Friis og jeg en lille Spaseretur inde i Knuthenborg Park, hvor der var meget smukt, Bandholm ogsaa pæn baade Havnen og Byen der er rart fri for Villaer og Sommerhuse. Derfra tog vi til Lindholm og nu er vi altsaa her hvor vi bliver 2-3 Dage eller maaske mere hvis Regnen bliver ved. Vor næste Adr bliver: Stubbekøbing poste restante. Jeg synes det er en udmærket Ide med Fliser, men pas paa at de endelig desinficerer eller imprægnerer Væggen ind til Dagligstuen og Trappestuen godt, det var jo slemt hvis vi engang skulde have brækket x op der ogsaa, men det er vel
)x Grunden for Resten

overstaaet, naar Du faar dette. Det var dejligt Du fik den lille Tur og saa nu meget køn. Bare Du nu har Held med Jacobsen, jeg er meget spændt paa det næste Brev, jeg fik ikke noget Jagttegn. Har Puf faaet lukket Ænderne ind? Maaske han kan faa Besse til at hjælpe at stække dem men ikke før de alle kan flyve. Fik Du de gule Blommer fra de unge Træer. Gartneren lovede at skære alle Vildskudene bort men det har han vel glemt. Hils dem alle fra mig. Mange kærlige Hilsner
Din
JL.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

Femø
  • Femø
  • Fejø
  • Skalø
  • Askø
  • Lilleø
  • Lindholm, Lolland
  • Bandholm
  • Knuthenborg

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien